Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Joe & The Juice skal betale stor millionbøde til den amerikanske stat.
Det sker efter anklager om, at Joe & The Juice siden 2017, har undladt at ansætte og forfremme kvinder.
Nu har juicekæden indgået forlig i sagen. Det skriver Børsen.
Af en pressemeddelelse fra det amerikanske ligebehandlingsagentur fremgår det, at Joe & The Juice ikke erkender sig skyldige.
Alligevel indvilger kæden i at betale en bøde på 715.000 amerikanske dollar, svarende til cirka 4,8 millioner kroner.
Til Børsen udtaler Andreas Peter Dipo Zimmermann, direktør for Joe & The Juice USA, at der er tale om en »gammel sag«, og at der i dag er 57 procent kvinder ansat i kædens amerikanske afdeling.
Andreas Peter Dipo Zimmermann siger, at juicekæden har indført en mere officiel rekrutteringsprocedure, for at sikre diversitet i virksomheden.