For en uges tid siden stod min hustru og jeg i vores entré og talte med en af de fire entreprenører, vi over 14 dage har haft forbi for at se på en renoveringsopgave, vi håber på at få lavet i vores hus.

Han var flink, kompetent og gav os mange gode idéer. Det var en god oplevelse, og det er det ikke altid med den slags besøg, skulle jeg hilse og sige.

Men der var også ting, der blev sagt under den samtale i entréen, som var tankevækkende.

For mens han stod og forklarede os, hvordan han kommer til at strikke tilbuddet sammen, sagde han eksempelvis:

»For fliser har jeg altid brugt en standardpris på 300 kroner pr. kvadratmeter. Det sætter jeg op til 400 nu. For gulv plejer jeg at sige 350 kroner pr. kvadratmeter. Nu bliver det 500.«

Jeg var totalt forbløffet. Han stod simpelthen og hævede prisen for øjnene af os.

Det var selvfølgelig udtryk for de markante prisstigninger på materialer, der har været de seneste mange måneder i byggebranchen.

Men han stod også og gav sig selv og sine folk lønforhøjelse. Og han gjorde det helt åbent.

Det gjorde de tre andre entreprenører, vi har haft forbi, også. Entreprenørerne var forskellige i deres måde at arbejde på, men til fælles havde de, at de alle talte en del om pris.

Om, at de har travlt. Om, at alt jo nu er blevet så dyrt så dyrt. Om, at vi jo nok skulle forvente, at det prismæssigt bliver i den høje ende.

De er i en branche, som har fart på, og som nærmest har vaklet på kanten af en overophedning, fordi de har haft så travlt.

For dem har stigende priser på fødevarer, brændstof, energi og alt muligt andet været noget, de kan dække ind ved at hæve priserne og give sig selv lønforhøjelse.

Kunder har de nok af. Så de kan sagtens give sig selv lønstigning, der følger inflationen.

Det er vi mange, der ikke kan.

I den forgangne uge havde vi en historie her i B.T., der handlede om, at langt de fleste danskere lige nu står til at få færre penge mellem hænderne i 2022.

Væksten i lønnen står simpelthen ikke mål med væksten i inflationen. En familie risikerer at få udhulet købekraften med tusinder af kroner om året.

Langt de fleste overenskomster lægger op til, at du stiger med to eller tre procent i løn i år. Flere banker vurderer, at inflationen kommer til at ligge omkring fire eller fem procent.

Lige nu hedder den 4,8, og det er ikke toppen. Det tør jeg godt garantere.

Altså: Din købekraft bliver udhulet.

Medmindre du lader dig inspirere af den gode entreprenør i vores entré.

For selvom vi hører en del økonomer advare om, at hvis alle nu går ud og får store lønstigninger, så skaber vi en inflationsspiral, hvor stigende løn og stigende priser driver hinanden op og gør situationen længerevarende, er en del fagforeninger nu kommet på banen.

Deres appel er rettet mod arbejdsgiverne: 'Giv jeres folk mere i løn, så de ikke bliver fattigere'.

Appellen er også rettet mod dig. Det er tid til at være kynisk og sikre dig selv og din familie.

Kræv noget mere i løn. Hvis ikke du gør, bliver du fattigere i år. Kend din egen værdi. Din arbejdsgiver har svært ved at finde arbejdskraft, fordi beskæftigelsen er så høj. Du står i en gunstig situation.

Det er tid til at finde din indre forhandler frem og give den gas. Du får intet foræret.

Andre læser også