Det er den sidste dag i måneden, hvilket er lig med lønningsdag. Men enkelte danskere kan i øjeblikket opleve problemer med at få deres løn.

Det skyldes, at Mastercard har en teknisk fejl i sin Overførelsesservice, der blandt andet vedrører lønudbetalinger.

Onsdag morgen oplyste Mastercard til Børsen, at der var gennemført godt og vel 3,4 millioner lønudbetalinger.

Men man frygtede, at der fortsat manglede et par tusinde.

Fejlen er endnu ikke rettet. 

Og klokken 14.30 skriver Mastercard følgende i en opdatering:

'Vi oplever desværre, at der stadig er nogle få tilfælde, hvor udbetalinger endnu ikke er indsat på modtagers konto. Vi arbejder på højtryk med at få rettet de udbetalinger, der endnu ikke er landet hos modtager. Vi opdaterer løbende informationen her'.

B.T. følger sagen.