Det går den rigtige vej med at få banket den alt for høje inflation ned.
Inflationen faldt i juni til 5,5 procent fra 6,1 procent i juni i eurolandene. Det viser en ny opgørelse fra EUs statistikkontor, Eurostat.
Inflationen toppede i oktober sidste år på 10,6 procent.
Udviklingen er især drevet af faldende energipriser, men også fødevarepriserne har sat farten ned.
Det er umiddelbart godt nyt for de europæiske forbrugere, der nu nærmer sig en situation, hvor lønningerne stiger mere end priserne, lyder det fra Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank.
Mens den samlede inflation dykker, bevæger den såkaldte kerneinflation - inflationen fratrukket energi og uforarbejdede fødevarer - sig stort set ikke.
Fra maj til juni steg kerneinflationen faktisk fra 5,3 procent til 5,4 procent.
Det skyldes blandt andet, at Tyskland har stoppet sine midlertidige subsidier af den offentlige transport, og at det derfor er blevet væsentligt dyrere for forbrugerne at købe billetter til tog, bus og metro i Tyskland.
Den Europæiske Centralbank (ECB) har en målsætning om, at kerneinflationen skal ligge stabilt på to procent, da det sikrer en stabil udvikling i økonomien.
Og en kerneinflation på 5,4 procent viser, at prispresset fortsat er alt for højt, og at det trods stribevis af renteforhøjelser, der trækker efterspørgsel ud af økonomien, endnu ikke er lykkes ECB at få banket kerneinflationen langt nok ned.
Det skyldes især, at der fortsat er mere end godt gang i arbejdsmarkedet, og det tvinger lønningerne op, lyder det fra Bjørn Tangaa Sillemann. Og høje lønninger får virksomhederne til at skrue deres priser i vejret.
Også herhjemme er beskæftigelsen rekordhøj, og arbejdsløsheden er kun steget marginalt de seneste måneder.
Den høje beskæftigelse og de relativt høje lønstigninger lægger et opadgående pres på kerneinflationen, og investorerne forventer nu, at ECB-chef Christine Lagarde vil trække rentevåbenet to gange mere i år for at slå inflationen ned.
Den første renteforhøjelse på 0,25 procentpoint ventes at blive annonceret 27. juli, mens endnu en rentestigning på 0,25 procent ventes til efteråret.
I dag er ECBs ledende rente på 3,5 procent.
Får markedet ret i sine forudsigelser vil ECBs ledende rente være steget fra minus 0,50 procent i sommeren 2022 til 4,0 procent i efteråret 2023.
Striben af renteforhøjelser har blandt andet ramt danske boligejere med variabelt forrentede realkreditlån som F-Kort og F1-lån hårdt. De har det seneste år set deres boligrenter blive mangedoblet.
Og det er netop en del af løsningen på at banke inflationen ned.
Når boligejere og andre forbrugere får færre penge mellem hænderne til at købe varer og tjenester for, og når det bliver dyrere for virksomheder at låne penge i banken til for eksempel at udvide forretningen, taber samfundsøkonomien fart, og inflationen falder.
I Danske Bank forventer Bjørn Tangaa Sillemann, at Christine Lagardes rentemedicin vil virke, og at inflation i Europa vil falde yderligere i løbet af i år.
I økonomkredse er der nogenlunde enighed om, at ECBs rente vil toppe på 4,0 procent, og at ECB vil begynde at sætte renten ned igen i løbet af 2024.
