Lyt til artiklen

Mandag eftermiddag gik B.T. ind i tre af Coops supermarkedskæder med en indkøbsliste. På listen stod eksempelvis 500 ml koncentreret opvaskemiddel.

I Fakta fandt vi opvaskemidlet 365 Minirisk til 10,50 kroner. I SuperBrugsen fandt vi Änglamark til 14,95 kroner. Og hos Irma var det naturligvis kædens eget mærke, Irma, vi kunne få for 16,50 kroner. Men der ophører forskellene så også.

For nok hedder de tre varer noget forskelligt, købes i forskellige butikker og har en forskel i pris fra billigst til dyrest på seks kroner, men indholdet i produkterne er ens.

Emballagen afslører, at ingredienslisten på de tre dunke er identisk, og alle tre opvaskemidler er produceret på samme fabrik i Belgien.

På turen rundt i Fakta, SuperBrugsen og Irma fandt B.T. på en times tid i alt seks lignende tilfælde.

Overordnet er billedet det samme: De hedder noget forskelligt fra butik til butik og er billigst i Fakta, lidt dyrere i SuperBrugsen og dyrest i Irma.

Men ingredienserne er ens, og de er produceret samme sted.

»De forskellige indpakninger er en måde at skjule indholdet i produkterne. Det er ikke ulovligt, men det er manglende gennemsigtighed, og det er ikke optimalt i forhold til forbrugerne,« siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk:

»Når butikkerne laver deres egne serier, får man som forbruger indtryk af, at det er forskellige produkter, og at en serie nok er bedre, når du køber den i Irma. Coop bruger private label-serierne til at brande butikken som ekstra god eller ekstra billig, men i virkeligheden kan det være samme produkt. Og det er jo meningsløst,« siger Camilla Udsen.

Coop vil hverken bekræfte eller afkræfte, at de produkter, som B.T. har købt, er identiske.

Men informationsdirektøren i Coop, Jens Juul Nielsen, erkender dog, at produkterne kan være ens på tværs af kæderne, selvom de har forskellige navne, indpakninger og priser.

Coop kan dog ikke sætte tal på, hvor mange varer det drejer sig om.

»Vi kalder det forskellige ting, fordi det er forskellige profiler. Änglamark er skabt til SuperBrugsen, Kvickly og Dagli Brugsen. Irma har i hele sin historie haft sine egne mærker, og 365 i Fakta er den billige profil,« forklarer Jens Juul Nielsen:

»Men nogle gange er der stordriftsfordele ved at bruge de samme recepter. Der er fuld deklaration på varerne, så man kan se, hvad der er i. Så vi lægger ikke skjul på, at de er ens.«

Men betyder det ikke, at man så lige så godt kan købe et produkt af høj kvalitet ovre i Fakta frem for Irma og spare penge?

»Jo, men der er en anden bekvemmelighed i Irma, og derfor er varerne dyrere der. En del af kvaliteten i Irma er, at du har mere at vælge imellem, og at der er flere medarbejdere. Det er der nogle flere omkostninger ved.«

Ifølge Henrik Byager, der er ekspert i kommunikation og branding, er der en risiko for, at kunderne vil blive skuffede over at finde ud af, at den vare, de betaler mere for hos Irma, kan være den samme som den i Fakta.

»Hvis der breder sig en historie om, at man kan få de samme produkter til den halve pris i Fakta frem for Irma, har man et kæmpe problem både troværdighedsmæssigt og indtjeningsmæssigt. Kunderne vil føle sig snydt, og så vil de sige, at de ikke vil betale ekstra for det, og så går de et andet sted hen,« forklarer han.

Ud over koncentreret opvaskemiddel fandt B.T. følgende varer i forskellig indpakning på tværs af kæderne, men med samme indhold – 400 g økologisk helbladet spinat, 0,5 l økologisk hyldeblomstdrik, 200 ml aftersun, 300 g økologisk chunky salsa og 150 g økologiske vingummibamser.

»Brandmæssigt er vingummibamserne mere problematiske end de mere hverdagsagtige produkter. Der, hvor folk betaler ekstra for, at der står Irma på, der skal de også opleve en forskel, for ellers vil de blive skuffet,« siger Henrik Byager.

Han påpeger dog, at ens varer i forskellige indpakninger er udbredt i dagligvarebranchen.

Det er ikke kun i Coops butikker, det foregår, mener han.

»Det er den ældste historie i dansk detailhandel, at den samme vare bliver solgt med forskellig etiket og branding. Det er købmandskab, som det altid har været. Men det er noget, kunderne skal mindes om.«