Det er ikke kun priserne på huse og ejerligheder, der er banket op de seneste år og har gjort det dyrt at få foden under eget bord. Også en stor del af lejerne har oplevet, at det er blevet dyrere at bo.
Det gælder både lejere, hvor huslejen fastsættes efter markedsprisen, og lejere, hvor huslejen justeres efter det såkaldte nettoprisindeks, skriver Finans.dk.
For eksempel er huslejen for en etværelseslejlighed steget med 500 kroner per kvadratmeter i perioden 1. januar 2017 til og med februar i år.
Det betyder, at det i gennemsnit er blevet 20.000 kroner dyrere om året at sidde i en lille etværelseslejlighed på 40 kvadratmeter.
Også lejepriserne på to- til fireværelseslejligheder og rækkehuse er ifølge tal fra Boligportalen steget.
Her er huslejen steget mellem 10 og 15 procent i løbet af de seneste fem år.
Ifølge chefjurist Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation er der 173.000 lejeboliger i Danmark, der kan reguleres efter det såkaldte nettoprisindekset.
Huslejen kan justeres efter nettoprisindekset, hvis det er aftalt i lejekontrakten.
Og her kan de voldsomt stigende priser på alt fra gas og benzin til fødevarer få en afsmittende effekt på huslejerne i den kommende tid.
Nettoprisindekset viser nemlig den gennemsnitlige udvikling i forbrugerpriserne fratrukket såkaldte indirekte skatter for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
Med andre ord kan udlejerne sætte huslejen i vejret i takt med stigningerne i forbrugerpriserne.
Og i februar i år steg forbrugerpriserne med rekordhøje 4,8 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Nationalbanken forventer, at inflationen for hele 2022 lander på 4,9 procent.
