Hundreder af danskere snøret af 'bæredygtige kvalitetsbutikker': 'Jeg bliver så vred'


Det er hjemmesider med danskklingende navne som Hanne og Henrik. De lokker med lækre billeder og »københavnsk mode«, »kvalitet«, »bæredygtighed« og »lokale producenter«.
Og så har de efterladt et spor af rasende og frustrerede kunder, som føler sig ført bag lyset, udsat for svindel, og som i flere tilfælde sidder tilbage med en oplevelse af at have været i hænderne på dybt skruppelløse personer.