Selv om din hund bliver alvorligt syg, er det fortsat vigtigt at stimulere dens sanser, fastslår dyrlæger.

Det er ikke kun din ægtefælle eller et familiemedlem, der kan udvikle demens. Menneskets bedste ven kan også blive blive ramt, men det er ikke lige så nemt at spotte.

Der er dog nogle ændringer ved din hunds adfærd, du som hundeejer kan være opmærksom på.

For eksempel kan hundens lyst til leg og motion pludselig forsvinde. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om den bliver dårligere til indlæring, eller hukommelsen pludselig svigter.

Det forklarer Barbara Blicher Thomsen, der er dyrlæge ved Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet og har en PhD-grad inden for veterinær neurologi. Hun forsker desuden i demens hos hunde.

- Tit begynder hunden også at trække sig socialt. Den vil måske ikke længere ligge i sofaen med sin ejer. Den kan omvendt også blive meget kontaktsøgende eller klæbe sig til en, forklarer hun.

Noget, man også ofte ser, er, at hunden vil vandre formålsløst rundt og kan virke meget forvirret.

Ifølge Barbara Blicher Thomsen er det op mod hver femte hund over otte år, der bliver ramt, mens det forekommer hos over halvdelen af hunde på over 15 år.

Hunden kan også pludselig blive bange for at se hunde, den kender, og i særligt grelle tilfælde glemme at spise, forklarer Rikke Christensen-Lee, der er dyrlæge og direktør hos Dyreværnet.

Og det er vigtigt at anerkende, hvis din hund har demens. For selv om hunden kan ændre adfærd, kan den sagtens få et godt hundeliv. Det er blandt andet vigtigt, at du stadig leger med den og giver den regelmæssig motion.

- Man skal lave ting med den, der stimulerer sanserne. Det kan være at gå spor, siger Rikke Christensen-Lee og tilføjer, at noget andet, som man ved virker, er bestemte fodertyper såsom hjernefoder.

Ved dyrlægen bliver der lavet en bred undersøgelse af hunden for at kortlægge, at der ikke er tale om en anden underliggende sygdom. Hvis hunden har demens, anbefales minimum halvårlige undersøgelser hos dyrlægen.

- Vi oplever, at folk kommer og siger, at de kan kende adfærden i hunden, fordi de kan genkende de samme tegn fra ældre familiemedlemmer, siger Barbara Blicher Thomsen.

/ritzau fokus