Hvor får du lige nu de allerskarpeste priser og bedste tilbud på tv-skærme?
Det spørgsmål hjælper B.T. dig med at svare på. Vi har allieret os med tv-eksperten Rasmus Larsen fra Flatpanels.dk, og han viser dig her de ti absolut bedste Black Friday-tilbud på tv-skærme på markedet fredag morgen.
Han har her rangeret de ti bedste tilbud. Og der er virkelig noget at komme efter.
»Det er i sær de større skærme, hvor man virkelig kan hente penge. Der er priserne virkelig raslet ned, så alle kan være med. Der er nogle ret skarpe priser iblandt,« siger Rasmus Larsen.
1: 55" LG C9: SPAR 3.001 kroner
»OLED er en relativt ny skærmteknologi med så højt bundniveau på billedkvalitet, at OLED-tv overgår alle LCD/LED-skærme på markedet. At man kan få tæt på markedets bedste billedkvalitet for 7.999 kr. er altså ret unikt - en situation, jeg ikke har set før.«
Pris: 7.999 kr. (Elgiganten og Power)
Førpris: 11.000 kr. (ved lancering: 18.990 kr.)
Modelnavn: LG 55OLEDC9
2: 70" Philips 'The One' – SPAR 5.100 kroner
»Philips kalder en af deres skærme for 'The One' - som i at det er den, man skal vælge, hvis man er i tvivl. Skærmen ligger billedmæssigt i midterklassen, men til gengæld får man hele 70" for kun 5.990 kr. Priserne på storskærme rasler ned!«
Pris: 5.900 kr. (HiFi Klubben)
Førpris: 11.000 kr. (ved lancering: ca. 14.000 kr.)
Modelnavn: Philips 70PUS7304
3: 65" LG C9 – SPAR 4.000 kroner
»OLED-skærmen fra LG findes også i 65" på Black Friday. I dette format kostede skærmtypen for få år siden over 25.000 kroner. Nu kan det købes for 11.999 kr., hvilket er en rigtig skarp pris. LGs TV giver desuden adgang til Netflix, Viaplay mv.«
Pris: 11.999 kr. (Elgiganten og Power)
Førpris: 15.999 kr. (ved lancering: 25.990 kr.)
Modelnavn: LG 65OLEDC9
4: 86" LG UM76 – SPAR – 10.000 kroner
»Forestil dig en 86" skærm i stuen - 4 gange større end en 43". Det er nu muligt for 14.999 kr. hvilket ville have været fuldstændig uhørt for få år siden. Billedkvaliteten er middelmådig pga. svag kontrast, men det tilsvarer biografen, hvor det store format giver stor filmoplevelse.«
Pris: 13.990 kr. (Elgiganten)
Førpris: 23.990 kr. (ved lancering: 28.490 kr.)
Modelnavn: LG 86UM7600
5: 65" Panasonic GZ960 – SPAR 6.000 kroner
»Panasonic producerer også OLED-tv og med GZ960 har de en model, som på mange måder matcher OLED-tv fra LG, Philips m.fl. Smart-delen med apps er ikke på niveau med de andres, men til gengæld er billedkvaliteten helt i top.«
Pris: 13.999 kr. (Power)
Førpris: 19.999 kr. (ved lancering: 22.999 kr.)
Modelnavn: Panasonic TX-65GZ960
6: 65" LG 'wallpaper' OLED – SPAR 5.102 kroner
»Det måske mest unikke TV på markedet er LGs 'wallpaper'. Igen er det OLED-teknologien, der gør ultratynde tapet-skærme mulige. Det har samtidig tæt på markedets bedste billedkvalitet. Det er en skærm, som B&O burde lave, men nu kan man altså købe en fra LG i stedet. LG leverer i øvrigt TV-teknologi til B&O.«
Pris: 18.888 kr. (Power)
Førpris: 23.990 kr. (ved lancering: 59.999 kr.)
Modelnavn: LG 65OLEDW8
7: 55" Philips OLED803
»Philips laver også OLED-tv og kan man acceptere sidste års model, så får man pt. tæt på markedets bedste billedkvalitet for 7.999 kr. Der er ikke sket meget ift. 2018, så det er stadig med Ambilight-stemningslys, Android-platform og 4K-opløsning.«
Pris: 7.999 kr. (Bilka)
Førpris: 7.999 kr. (ved lancering: 14.999 kr.)
Modelnavn: Philips 55OLED803
8: 55" Philips PUS9104 Georg Jensen – SPAR 667 kroner
»Philips har allieret sig med det danske designhus Georg Jensen om at lave et TV i klassisk Georg Jensen-design. Tv'et excellerer ikke på billedkvalitet, men man får på Black Friday et unikt TV til en pris, som ligger under normalt niveau.«
Pris: 5.999 kr. (Wupti og Bilka)
Førpris: 6.666 kr. (ved lancering: 14.990 kr.)
Modelnavn: Philips 55PUS9104
9: 43" Samsung RU6025 – 666 kroner
»Samsung forsøger i de høje prisklasser at sælge deres 'QLED' - klassiske LCD-skærme - men presses af OLED-tv. I de lavere prisklasser er Samsung stadig stærkt repræsenteret og med RU6025 får man nok noget af de bedste billedkvalitet i 43".«
Pris: 2.333 kr. (Føtex og Bilka)
Førpris: 2.999 kr. (ved lancering: 4.290 kr.)
Modelnavn: Samsung UE43RU6025
10: 65" Sony ZF9 – SPAR 3.009 kroner
»ZF9 er Sonys tidligere LCD-topmodel. Den var ved lancering rasende dyr, så at man på Black Friday kan købe 65" modellen til 9.990 kr. vækker opsigt. Med Android-platformen giver ZF9 adgang til en rig verden af apps. Billedkvaliteten er overordnet god.«
Pris: 9.990 kr. (Wupti)
Førpris: 12.999 kr. (ved lancering: 24.990 kr.)
Modelnavn: Sony KD-65ZF9