Henny Jørgensen biksede lidt med teknikken, da hun i starten af december sad og kæmpede for at få overført penge til en kommende nytårsmiddag. Computeren drillede, men betalingen gik igennem til sidst.

Et par timer senere tikkede en mail så ind. Den var fra Nets. Henny havde overført beløbet to gange, stod der. For at få den ene betaling tilbage skulle hun indtaste sine oplysninger.

»Nu havde jeg siddet og fjumret med det, så det kunne jo sagtens være rigtigt. De ville have mine kontooplysninger, men dem tastede jeg ikke. De fik til gengæld mine kortoplysninger,« fortæller 75-årige Henny Jørgensen fra Præstø.

Og så gik det ellers ned ad bakke i ekspresfart.

Kort efter tikkede en ny mail ind. Der stod, at Henny skyldte nogen 1.200 euro.

»Jeg tænkte: 'Det var pokkers'. Så meget kostede det jo ikke,« fortæller Henny, der sad på kunstmuseet Arken og drak en kop kaffe..

Den nåede hun ikke i bund med, før endnu en mail landede i indbakken.

Denne gang stod der, at Henny skyldte 300 euro. Nu begyndte alarmklokkerne for alvor at ringe.

Først ringede Henny til Rønnede Kro, hvor hun havde bestilt nytårsmiddag. De kunne bekræfte, at pengene var gået ind.

Så hun skyndte sig at lukke sit kort på sin smartphone og ringede til Danske Bank.

»De kunne se, at der var nogen, der forsøgte at hæve 800 mexicanske pesos (287 kroner, red.), men det havde Nets' sikkerhedsfilter heldigvis fanget,« forklarer hun.

Henny var blevet ramt af svindlernes fupfælde nummer et i 2019.

Det viser en opgørelse fra 'Mit digitale selvforsvar', som er en app, der er udviklet af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.

I 2019 blev der i alt indsendt 5.616 tip fra danskere, der var blevet udsat for fupforsøg.

874 af de tip kom fra folk, der var blevet kontaktet af svindlere, der udgav sig for at være fra Nets.

Det er en klar førsteplads. Nummer to på listen er PostNord med 346 tip.

»Det, Henny har oplevet, er helt klassisk,« forklarer Sune Gabelgård, leder af svindelbekæmpelse for Nets:

»Svindlerne bruger sms, telefonopkald eller mail til at forsøge at lokke oplysninger ud af folk. Det gør de, så de kan bruge dem til at foretage køb eller hæve penge.«

Og svindelnumrene virker overraskende effektivt.

Hos Nets overvåger Sune Gabelgård og hans ansatte transaktioner 24 timer i døgnet. En algoritme følger tæt, om der er mærkelige mønstre, som kan indikere svindel.

Når der i perioder bliver sendt store mængder fup-mails og -sms'er i Nets' navn, kan Nets se det med det samme.

»I de perioder er der adskillige danskere hver dag, som bliver snydt og ryger i fælden. Det er faktisk alle slags mennesker, der hopper i. Det er organiserede kriminelle, som gør de her ting, og de er gode til det,« forklarer Sune Gabelgård.

Henny Jørgensen er ekstremt træt af, at hun endte med at gå i fælden.

»Jeg er 75 år. Livet er på mange måder gjort til en pest for os gamle,« siger Henny Jørgensen:

»Jeg nåede at arbejde med computer i et par år, inden jeg gik på pension, men der er et helt specielt sprog på nettet. Man skal virkelig være vågen.«

Hos Nets er man også træt af svindlerne.

»Det er jo super ærgerligt, og vi er rigtig kede af, at folk som Henny skal udsættes for det her. Det også derfor, at vi forsøger at tage de her ting i opløbet,« siger Sune Gabelgård og understreger:

»Helt generelt er tommelfingerreglen: Hvis du modtager en mail eller sms, hvor nogen beder dig om at udlevere oplysninger, skal du stoppe dig selv. Lad være med det.«