For godt et års tid siden traf 36-årige Helene Jørgensen et valg, som har haft en særdeles positiv effekt for hendes privatøkonomi.

I stedet for, at hendes børn køber frokost i skolens madbod, og hun selv fylder tallerkenen i kantinen, får de alle tre madpakker med i tasken, før de forlader hjemmet i Vadum. Det lyder simpelt, men det er en særdeles indbringende rutine.

»Når der kommer tilbudsaviser, ser jeg, hvad der er på tilbud. Det kan være, at man kan få en vandmelon og ærter til en god pris. Hvis der er spegepølse på tilbud, så køber jeg lidt ekstra, som jeg kan fryse ned,« forklarer hun.

Og det er slet ikke så dumt igen. Det gode blik for tilbud og et lille kvarters tid ved køkkenbordet hver morgen sparer nemlig Helene forbløffende mange tusinde kroner om året.

36-årige Helene Rasmussen laver hver dag madpakker til sig selv og sine to sønner på henholdvis seks og syv år.
36-årige Helene Rasmussen laver hver dag madpakker til sig selv og sine to sønner på henholdvis seks og syv år.

Et måltid i madboden på drengenes skole koster nemlig 25 kroner per barn, og et måltid i kantinen på Helenes studie kan snildt løbe op i 50 kroner.

En samlet udgift på 100 kroner om dagen på frokost til de tre familiemedlemmer.

Men på grund af madpakkerne bruger Helene i stedet mellem 30 og 45 kroner om dagen på madpakker. Regnet ud over 220 skoledage løber besparelsen op i mindst 12.000 kroner om året.

»Jeg er alene og på S.U., så det skal være billigt. For 10-15 kroner per person om dagen er der både formiddagssnack, frokost og eftermiddagssnack,« forklarer Helene Jørgensen.

Den besparelse, Helene opnår, er der givetvis mange tusinde danskere, der kan tage ved lære af – især i disse dage, hvor tusinder af danskere vender tilbage til arbejde og skole efter sommerferien.

Hver uge bliver der nemlig smurt op mod 10 millioner madpakker i Danmark, mens en ud af fire spiser mad i kantinen på deres arbejdsplads, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

I Nordea har forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen lavet beregninger, der bakker Helene Jørgensen op i påstanden om, at en simpel madpakke kan spare dig kassen.

Bruger du standardpålæg som leverpostej, æg og brie, kan du lave en madpakke for omkring 10 kroner om dagen.

Helene har købt madkasser, hvor der er stort rum til brød og små rum til frugt og andre ting. »Vi andre synes jo også, at det er kedeligt, hvis det bare er en bunke staniol, man åbner op til. Så det hjælper også med noget farve,« siger hun. 
Helene har købt madkasser, hvor der er stort rum til brød og små rum til frugt og andre ting. »Vi andre synes jo også, at det er kedeligt, hvis det bare er en bunke staniol, man åbner op til. Så det hjælper også med noget farve,« siger hun.  Privatfoto

Insisterer du på at få pålægssalater og laks på brødet, skal du op i 15 kroner om dagen, viser Ann Lehmann Erichsens undersøgelser.

»Der kan være rigtig mange penge at spare, hvis man vælger kantinemaden fra. Når vi går i kantinen, har mange en tendens til, ud over mad, også at putte en sodavand og lidt lækkert til eftermiddagen på bakken. Det bliver hurtigt rigtig mange penge,« siger hun.

Ann Lehmann Ericksen mener, at der er flere årsager til, at kantinemaden er udbredt blandt danskerne.

»Nogen synes, at det er tidskrævende at lave madpakker. Og vi kan godt lide den forkælelse og variation, det giver, når andre laver mad til os. Samtidig er der noget socialt ved at spise kantinens mad sammen med andre. Det er ikke helt den samme oplevelse at pakke sine rugbrødsmadder frem,« forklarer hun.

I hjemmet i Vadum har Helene sat system i madpakkesmøringen.

»Jeg forbereder grøntsagerne, mens jeg laver aftensmad, og så bruger jeg 15-20 minutter om morgenen på at lave madpakker. Jeg spørger drengene, hvad de gerne vil have med. Nogle gange er det broccoli, spegepølse, torskerogn, tortillas eller rester fra aftensmaden. De får lov til at bestemme, hvis jeg vurderer, at det er noget, der er sundt.«

Når Helene spiser frokost på studiet, har mange af de andre fra holdet hentet mad i kantinen.

»Det ser også lækkert ud, men de har givet 50 kroner for det, og mit ser tit bedre ud end deres.«