En kæmpe fusion på det danske rejsemarked er nu en realitet.

Det sker mere en måned efter, at parterne i første omgang havde annonceret, at de ville slå pjalterne sammen.

Fusionen mellem Bravo Tours og Primo Tours er nemlig af en sådan størrelse, at konkurrencemyndighederne skulle give grønt lys, og det er nu sket, skriver Finans.

De to rejseselskaber fortsætter under hvert sit navn, men vil fremover være samlet under et nyt koncernnavn: Travelheart Family.

Det er Primo Tours, som har opkøbt Bravo Tours. Købssummen oplyser parterne ikke noget om.

Primo Tours blev stiftet i 2009 af Bjarke Hansen og Henrik Søndergaard. De seneste ni år har virksomheden i den grad haft vokseværk. 

I 2014 opkøbte Primo Tours rejseselskabet Århus Charter, og to år senere erhvervede Bjarke Hansen og Henrik Søndergaard sig også SunCharter.

I 2020 kom turen til Danmarks største ski-rejsekoncern Skinetworks, og derudover har Primo Tours opkøbt Amisol.

Primo Tours leverede sidste år det bedste overskud i fem år med 25 millioner kroner efter skat.

I år forventer ledelsen at levere et overskud, der er 10 til 15 procent større.