Lyt til artiklen

For 68-årige Hans Toft er det, som om livet bliver tungere for hver prisstigning, der rammer.

»Det er rigtig svært. Alt er blevet dyrere, og jeg har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Jeg er spændt på, hvornår jeg kommer i den situation, at jeg må ringe til mit elselskab og sige, at jeg ikke kan betale.«

Hans Toft har »omkring 10.000 kroner« udbetalt i pension hver måned og er ved at drukne i prisstigninger.

»Politikerne skulle skamme sig over, at de spiser os ældre af med det beløb. Jeg er virkelig gal. De kan sgu ikke være det bekendt. Det er trods alt de gamle, som har sørget for, at vi har det land, vi har,« siger 68-årige Hans Toft fra Odense.

Hans Toft er under økonomisk pres.
Hans Toft er under økonomisk pres.
Vis mere

Og han er på ingen måde den eneste ældre borger i Danmark, som er ramt benhårdt af inflation og energikrise.

Ifølge beregninger, Ældre Sagen har fået udarbejdet, betyder inflationen, at en enlig borger over 60 år i dag gennemsnitlig skal betale 20.100 kroner mere for at opretholde samme forbrug som for 12 måneder siden.

»Der er utrolig mange ældre borgere, der henvender sig til os, fordi de har svært ved at få tingene til at hænge sammen. De tænker: 'Hvad skal der ske med mig?',« siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen:

»Der er blevet talt en del om os, men vi er blevet nedprioriteret af politikerne. Det er ved at være tid til at vågne op.«

Torsdag møder alle partilederne op til debat hos Ældre Sagen.

Her vil de blive præsenteret for et forslag, hvor alle pensionister – ud over den normale regulering i pensionen – får en yderligere regulering på 3,5 procent fra 1. januar 2023.

Når priserne så falder igen, kan der være en mere afdæmpet regulering af pensionen, så de offentlige udgifter ikke stiger på lang sigt, lyder forslaget.

»Det er helt tosset, at vi blev reguleret op med 1-2 procent fra 1. januar 2022. Der er derfor behov for en ekstraordinær fremrykning af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser,« mener Bjarne Hastrup.

Modtagere af ældrecheck i 2022 får 2.500 kroner ekstra i 2022 og 2.500 kroner ekstra i 2023 på grund af en hjælpepakke. Er det ikke en ret pæn håndsrækning?

»Det er ikke nok, for det dækker en meget lille andel af de stigninger i udgifter, der er kommet. Og det dækker ikke alle pensionister,« siger Bjarne Hastrup.

I Nakskov sidder 78-årige Bent Lassen også og håber på noget politisk handling – og det skal gerne ske snart.

Bent og hans hustru må låne penge for at betale regningerne hver måned, fortæller han.

En varmeregning, som er mere end fordoblet, har væltet læsset.

»Vi har ikke fået varmechecken, fordi vi ikke bruger nok el til at kunne få den. Men der er nogen, der har fået den check ved en fejl, og så må de bare beholde pengene. Det er virkelig frækt,« siger Bent Lassen:

»Vi er under pres nu. Min kone er heldigvis god til at opsnuse tilbud, men vi kan hverken spare op, komme på ferie, komme ud at spise eller noget som helst. Vi føler os totalt overset. Folkepensionen er slet ikke fulgt med udviklingen, og vi er virkelig kommet i klemme.«

Hos Ældre Sagen har man et håb om, at politikerne lytter.

»Vi tror altid på, at politikerne er lydhøre over for vores forslag, så vi er meget spændte. Alle kan se, at det her er en alvorlig situation. Vi skal tro på, at der bliver lyttet, og at der kommer noget handling,« siger Bjarne Hastrup.