Renterne tordner op i lyntempo, og antallet af hushandler falder.

Efter nogle vilde år med eksorbitante prisstigninger under coronaen har piben fået en anden lyd på boligmarkedet.

Pludselig er boligøkonomerne begyndt at tale om risiko for betydelige prisfald, og i maj faldt salgspriserne på huse, når der tages højde for sæsonudsving. Det afspejler sig bare ikke i udbudspriserne.

I maj i år var udbudspriserne nemlig rekordhøje. Et gennemsnitligt hus blev sat til salg med et prisskilt på 2.713.164 kroner, viser tal, som Boligsiden.dk har trukket for B.T.

Det er en stigning på 3,3 procent i forhold til den gennemsnitlige udbudspris i april, som lå på 2.626.015 kroner.

Boligejerne sætter i øjeblikket boliger til salg til priser, der hører de lave renters tid til, og derfor risikerer man at snyde sig selv ganske betragteligt, hvis man som køber accepterer de nuværende udbudspriser.

Sådan lyder det fra chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

»Nedslagene i priserne er steget. Det er et tydeligt tegn på, at de varer, som ejendomsmæglerne har på hylderne, er prissat for dyrt,« siger hun.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.
Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.
Vis mere

Det underbygges af konkrete tal på de afslag i priserne, som sælgerne giver. For et år siden – i maj 2021, hvor boligmarkedet var rødglødende – gav den gennemsnitlige hussælger kun et afslag på beskedne 238 kroner pr. kvadratmeter svarende til et afslag på 33.300 kroner på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter.

I maj i år er det gennemsnitlige afslag næsten fordoblet til 60.200 kroner.

Pendulet er altså lige nu ved at svinge fra at være sælgers marked til at være købers marked, vurderer Lise Nytoft Bergmann:

»Vi kommer formentlig til at se, at nedslagene i udbudspriserne kommer til at stige fremadrettet.«

Køberne bør ifølge Lise Nytoft Bergmann tage sig god til at forhandle den rigtige pris hjem og gå lidt hårdere til sælgerne, end man kunne for et år siden, hvor boliger blev solgt på første fremvisning til overbud.

»Det er et overstået kapitel. Der er mere at forhandle om nu, og man bør tænke sig om og forhandle prisen – måske med hjælp fra en købermægler.«

John Wulff er medstifter af og køberrådgiver hos Købersmægler.

Han fortæller, at de oplever en stigende interesse fra potentielle købere, der søger hjælp til at forhandle de høje udbudspriser ned i et turbulent og usikkert marked.

Prisen for hjælpen er ti procent af det afslag, som det lykkes købermægleren at forhandle hjem.

Købersmægler har en række råd til, hvordan man kan få presset prisen ned. Et af dem er – måske lidt overraskende – at det sjældent giver pote at dukke op med en byggesagkyndig, der påpeger fejl ved taget og dårlig vedligeholdelse og derpå kræver et gedigent afslag.

»Det skaber et negativt forhandlingsklima at nedrakke sælgers bolig, og det får man aldrig det bedste resultat af. Det handler i stedet om at skabe et positivt forhandlingsklima og fortælle sælger, hvad man kan tilbyde for boligen under de givne omstændigheder, herunder for eksempel renteniveauet og den høje inflation,« siger John Wulff.

Selvom der er gode muligheder for at få et pænt afslag lige nu, er der dog flere faktorer, som holder hånden under boligmarkedet og sælgerne.

Udbuddet af boliger er trods en svagt stigende tendens fortsat historisk lavt, beskæftigelsen er rekordhøj, og danskerne har store opsparinger stående på bankbogen.

Det betyder ifølge Lise Nytoft Bergmann, at man som køber skal fare med lempe, når man forhandler.

»Der er stadig ikke ret meget til salg, og hvis man har fundet sin drømmebolig, skal man overveje, om det er klogt at forsøge at presse prisen de sidste 50.000 kroner ned. Der er andre købere i markedet, og man risikerer altså stadig, at sælger siger nej og vender sig mod en anden køber.«