Kunderne kan se frem til 'en væsentlig reduktion i varmeprisen'.

Sådan lyder meldingen fra bestyrelsen i Hvide Sande Fjernvarme, der netop har sendt den glædelige nyhed ud.

Det skyldes de 'ekstraordinære høje priser' på solgt vindmøllestrøm, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

En beslutning, der betyder, at kundernes varmeregning vil falde markant.

Faktisk vil prisen for opvarmningen af et 'standardhus' falde fra 9.903 kroner til 4.273 inklusive moms, skriver de.

Et 'standardhus' dækker over et 130 kvadratmeter hus med et forbrug på 18,1 MWh varme.

Med prisfaldet vil priserne reduceres med mere end 50 procent resten af året.

For forbrugere, der var tilsluttet fjernvarmen pr. 1. januar, betyder det, at de ikke skal betale årets to sidste rater.

Altså, raterne 1. august og 1. november.