Lyt til artiklen

Det er nok de færreste bilister, der ligefrem vil kalde det billigt.

Ikke desto mindre faldt benzinpriserne mandag til det laveste niveau siden januar.

Finans.dk skriver, at en liter 95 oktan og autodiesel er faldet til 13,99 kroner.

Priserne afspejler både udviklingen i priser på råolie og faldet i dollarkursen.

De olieproducerende lande har ellers varslet, at de vil sænke olieproduktionen med to millioner tønder i døgnet.

På den anden side betyder fortsatte nedlukninger i Kina som følge af nye covid-udbrud, at frygten for en større opbremsning i den kinesiske økonomi stadig ikke er afblæst.

Endelig betyder krigen i Ukraine og den deraf følgende embargo mod olie fra Rusland også, at recessionsfrygten stiger.

Ifølge Finans er en af årsagerne til faldet, at raffinaderiindustrien har været i stand til at købe større mængder råolie fra Mellemøsten, Latinamerika og USA som erstatning for den russisk råolie.