Danskerne fik pludselig mulighed for at søge om at få tre ugers feriepenge udbetalt tirsdag morgen, og siden er hundredtusindvis af forventningsfulde danskere strømmet ind på borger.dk for at få deres penge udbetalt.

Rigtig mange ved allerede nu, hvad pengene skal bruges på. Over for B.T. fortæller Ole, Carsten, Kim, Nethe, Mette, Lars og Steffani, hvordan deres pengeregn skal forvaltes.

Steffani Delfs, Torsø, 26 år

»Jeg får lidt mere end 10.000 kroner. Vi er ved at renovere hus, så nogle af pengene skal bruges på maling, spartelmasse og nyt gulv.«

Steffani Delfs
Steffani Delfs Foto: Privat
Vis mere

»Så skal der sættes lidt penge ind på en opsparing til min kæreste, som gerne vil have en firehjulet crosser på plader.«

»Hvis ikke vi havde fået de her penge, var der gået en del længere tid, før vi kunne købe de her ting.«

Carsten Juhler, Tønder, 42 år

»Jeg regner med at få 15.000 kroner. Vi er en ret stor familie, så vi begynder allerede at spare penge op til julegaver i januar.«

Carsten Juhler
Carsten Juhler Foto: Privat
Vis mere

»Vi har brugt noget af juleopsparingen under coronakrisen, så de her feriepenge skal dække de penge, vi har taget. De falder på et tørt sted. Hvis ikke vi havde fået dem, var julegaverne blevet mindre i år.«

»Og så skal jeg også have brugt penge på nye dæk til vores bil.«

Kim Due Klüver, Veflinge på Fyn, 33 år

»Jeg får 1.200 kroner. Jeg fik nogle vedhæng i 30-års fødselsdagsgave, og jeg har længe tænkt, at jeg vil investere i en sølvkæde til de vedhæng.«

Kim Klüver
Kim Klüver Foto: Privat
Vis mere

»Jeg køber hos et dansk firma. De siger, at vi skal købe noget herhjemme i stedet for at bruge dem i udlandet, så derfor jeg gerne handle hos et dansk firma.«

Mette Rosenkilde, Aalborg, 54 år

»Jeg satser på at få omkring 15.000 kroner. Vi er ved at bygge et hus.«

»At vi får de her penge gør, at vi har kunnet købe nogle dyrere materialer til huset i form af vandhaner og armaturer, som jeg måske ellers ikke ville have brugt så mange penge på.«

Mette Rosenkilde
Mette Rosenkilde Foto: Privat
Vis mere

»Jeg har købt spisebord og nye stole. Det kunne godt gøres billigere, men fordi vi har fået de her penge, har der altså været mulighed for at bruge flere penge på ting til huset.«

Lars Dybro, Husum, 34 år

»Jeg får omkring 16.000 kroner. De penge skal gå til at dække et hul, som er blevet skabt i mine kones firma på grund af corona.«

»Jeg havde ellers håbet på at kunne bruge pengene til nye kameraer og andre ting.«

Lars Dybro
Lars Dybro Foto: Privat
Vis mere

»Men det er der ikke plads til for tiden.«

Nethe Grytter, Ballerup, 22 år

»Jeg satser på at få omkring 20.000 kroner. Jeg har startet min egen skønhedsklinik, og planen er, at pengene skal sættes i firmaet, så jeg kan få så god en start som muligt.«

»De her penge giver mig noget sikkerhed, hvis der kommer en dårlig måned.«

Nethe Grytter
Nethe Grytter Foto: Privat
Vis mere

»Det betyder også, at jeg kan få købt nogle ekstra ting til klinikken og tage et ekstra kursus, så jeg kan tilbyde kunderne noget mere.«

Ole Alsted, Kolding, 50 år

»Jeg får omkring 20.000-30.000 kroner. De skal ikke bruges på tant og fjas, de skal bruges på noget fornuftigt.«

»Vi købte et gammelt hus for 20 år siden, som vi har sat fuldstændigt i stand. Men vi mangler en lille udbygning ved siden af, hvor der kommer vand ind. Så der skal lægges et nyt tag på.«

Ole Alsted
Ole Alsted Foto: Privat
Vis mere

»De her penge gør det muligt at prioritere. Vi har en dygtig, lokal tømrer, som får den her opgave.«