I slutningen af december 2019 landede et notat på Folketingets hjemmeside. Det var et svar til Enhedslistens Mai Villadsen, som havde stillet et spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup (S).
De 19 linjers tekst, som udgjorde Simon Kollerup svar, har rystet giganter som Jysk og store dele af dansk detailhandel, givet anledning til et krisemøde i Dansk Erhverv og udløst en bølge af massiv kritik.
Det, Mai Villadsen spurgte om, var, kort og godt, om ikke man i Danmark kan få indført en 'ja tak'-ordning for husstandsomdelte reklamer i stedet det nuværende 'nej tak'-ordning.
Formålet skulle være at nedbringe antallet af tryksager og skåne miljøet.
Den nuværende 'nej tak'-ordning betyder, at alle husstande får reklamer i postkassen, medmindre de melder det fra via 'nej tak'.
Den 'ja tak'-ordning, Mai Villadsen omtalte, er en ordning, hvor du kun vil få reklamer, hvis du aktivt vælger dem til.
I svaret til Mai Villadsen lød det fra Simon Kollerup, at: Af miljøhensyn er regeringen i gang med at se på muligheden for 'ja tak' og har rettet henvendelse til EU for at høre, om ikke man kan få lov.
Og det har altså givet anledning til dyb nervøsitet i detailbranchen. Her er tilbudsaviserne nemlig et helt afgørende middel for at lokke kunderne ind i butikken.
Frygten er ganske enkelt, at en 'ja tak'-ordning vil få modellen med reklametryksager til at implodere.
I Børsen udtalte byggemarkedskæden Jem og Fix tirsdag, at man frygter, at en 'ja tak'-ordning vil betyde, at danskerne aldrig får tilmeldt reklamer, og at Jem og Fix' mulighed for at nå ud til kunderne vil lide et alvorligt knæk.
Også giganten Jysk frygter en 'ja tak'-ordning.
»Hvis man forestiller sig, at danskerne fremover skal ind på en hjemmeside og vælge, om de vil modtage reklamer, så ved jeg godt, hvad der sker. Hvis de overhovedet vælger noget, så bliver det den lokale Netto eller Bilka,« udtalte Carl Erik Stubkier, ansvarlig for reklamemedier og salgsevents i Jysk, til Børsen, og fortsatte:
»Vi har ingen chance, for de tænker: 'Vi mangler ikke en madras.' Og den dag, de så mangler en madras, så ser de avisen for Bilka, der både sælger dagligvarer og madrasser.«
Også Samvirkende Købmænd giver udtryk for, at de mener, det er en dårlig idé.
I Dansk Erhverv går man skridtet videre. Her har man oprettet et længere indlæg på sin hjemmeside med argumenter imod en 'ja tak'-ordning.
Her lyder argumenterne, at en 'ja tak'-ordning vil medføre dårligere konkurrence i Danmark, ramme nærbutikkerne hårdt, betyde tab af mange arbejdspladser og true lokalaviser, som så måske ikke kan omdeles.
Til Dansk Handelsblad udtaler markedsdirektør i Dansk Erhverv Lone Rasmussen:
»En 'ja tak'-ordning vil diskriminere de nye aktører i detailhandlen, da forbrugerne hovedsageligt vil sige 'ja tak' til tilbudsaviser fra kæder, de kender. Derudover vil det presse de mindre butikker i bykernerne yderligere.«
Ordningen er dog ikke helt ligetil for regeringen. I 2012 spurgte den socialdemokratiske regering EU, om man måtte indføre en 'ja tak'-ordning, og her var svaret nej.
Nu vil regeringen så afprøve den holdning igen ved at pege på miljøhensyn. Spørgsmålet er så, om EU-reglerne har rykket sig nok til, at man i denne omgang kan få dispensation.
