Hvis Rusland vælger at lukke og slukke for gassen til Europa, kan det blive dyrt. Rigtig dyrt.
Og det gælder langtfra kun de husstande, der varmer med gas. Priserne på mange andre goder vil nemlig blive hevet med op, og eksperter spår, at vi kan gå en rigtig hård vinter i møde, hvis Putin lukker for gashanerne.
Baggrunden er, at det russiske statsejede gasselskab Gazprom mandag valgte at skrue ned for leveringen af gas kort efter, de havde skruet op for den igen. I øjeblikket er leveringen af russisk gas på 20 procent af den maksimale levering.
Chefanalytiker i Sydbank Søren Kristensen kalder det for et »realistisk scenario«, at Rusland vælger at lukke helt for gassen hen over efteråret og vinteren. Derfor kan det blive en kold og dyr tid, som de cirka 400.000 danske hjem, som opvarmer deres hjem med naturgas, går ind i.
»Det er svært at sige præcist, hvor dyrt det vil blive. Men jeg tror ikke, det bliver vildt og blodigt med en fordobling af prisen. Det vil måske være i omegnen af 20 procent, at priserne vil stige, fordi der allerede er skruet meget ned, fordi mange af dem, der handler med gassen allerede anser det som et realistisk scenario,« siger Søren Kristensen.
Selvstændig forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er enig i den forudsigelse.
Analytikerne har svært ved at sætte tal på prisstigningerne, men de ser ind i nogle dyre scenarier.
»Det første, man vil mærke, er, at gasprisen stiger yderligere. Det har den allerede gjort, så den værste smerte, de kunne påføre os, har allerede været der. Vi vil nok alligevel se, at prisen stiger endnu mere,« siger Søren Kristensen.
Begge analytikere spår, at man vil gå efter, at privatforbruget skal have førsteprioritet til at opvarme hjemmet.
Derfor kan man stå i en situation, hvor der skal rationeres på gassen. Så bliver det produktionsvirksomheder, der skal stoppe gasforbruget. Men også det kan have konsekvenser for danskerne.
»Nogle virksomheder vil opleve, at de ikke må bruge gassen. Nogle af dem vil måske opleve, at de bliver bedt om at stoppe produktionen i kortere eller længere perioder. Det vil betyde, at vi vil se flere arbejdsløse. Så der kan komme en mindre jobsikkerhed, end vi ellers ser i 'normal' krise,« siger Søren Kristensen.
Her mener Ann Lehmann Erichsen dog, at man burde kunne indgå en overenskomstaftale, hvor alle går ned på eksempelvis halv tid og får supplerende dagpenge for eksempel.
Hun forudser, at lukningen af russisk gas vil sætte gang i en række prisstigninger i forsyningskæden.
»Det vil koste det danske samfund rigtig dyrt, hvis gassen slukkes helt. Hvis større fødevareproducenter må lukke helt eller delvist ned, så vil det jo skabe en voldsom kamp om mælk for eksempel,« siger Ann Lehmann Erichsen.
En analyse fra Finans Danmark sætter derimod konkrete tal på, hvor meget de fleste familiers regning vil stige.
De fleste vil ifølge analysen risikere en merregning på mellem 700 og 2.700 kroner om måneden.
Men her opridses der også et decideret skrækscenario for visse danskere. For børnefamilier, der bor i et gammelt og dårligt isoleret hus, som varmes på naturgas, kan merregningen løbe op over 8.000 kroner om måneden.
De merregninger kan have konsekvenser for danskere, som i forvejen er presset af priserne, ifølge Søren Kristensen.
»Jeg tror, det er givet, at nogle af dem, der fyrer med gasfyr, vil opleve at have et negativt rådighedsbeløb, fordi det allerede er blevet så uhyggeligt dyrt. Det vil presse privatøkonomien og især dem, der allerede er presset,« siger han.
Ann Lehmann Erichsen spår, at man i Danmark vil bruge et nyt begreb.
»I Danmark taler vi ikke om ordet 'energifattigdom'. Det gør man i England, hvor nogle familier simpelthen ikke har råd til at bruge el, varme og gas. Det vil ikke være et vedvarende fænomen, men et fænomen, som vi skal forholde os til i en periode,« siger hun.
