Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er bare blevet vildere og vildere, som ugen er skredet frem.

Olieprisen er steget kraftigt og er nu på det højeste niveau i danske kroner nogensinde. Gasprisen er steget kraftigt og har sat ny rekord. Og nu begynder frygten for en energikrise og efterfølgende finanskrise for alvor at melde sig.

Den russiske invasion af Ukraine – og efterfølgende økonomiske krig fra Vesten mod Rusland – har udløst et chok på verdensmarkederne og skabt voldsom ustabilitet.

Rusland er verdens næststørste eksportør af olie og den største eksportør af gas.

Og den pludselige ustabilitet i olieleverancerne har eksempelvis fået Daniel Yergin, vicedirektør for IHS Markit, til at melde, at vi nu vakler på kanten af en energikrise.

»Det her bliver en rigtig stor omvæltning logistisk, og folk kommer til at kæmpe for at få fat i olien. Det her er en forsyningskrise. Det er en logistisk krise. Det er en betalingskrise. Og det kan meget vel ende med at blive lige så slemt som i 70erne,« siger han til CNBC.

I 1973 var der en energikrise, da mellemøstlige lande afskar Vesten fra olieleverancer, fordi USA bakkede op om Israel i Yom-Kippur-krigen.

I 1978-1979 opstod der endnu en energikrise, da olieproduktionen i Iran blev voldsomt påvirket af den islamiske revolution.

I begge tilfælde medførte et fald i mængden af olie på markedet vilde prisstigninger, høj inflation, høje renter og i perioder rationering af energi. I Danmark var der eksempelvis bilfri søndag.

Der er vi ikke endnu. Men det er ikke utænkeligt, at de mest dystre analyser af den nuværende situation kan ende med at gå i opfyldelse.

»Risikoen for en ny energikrise er blevet betydeligt større de seneste dage. Situationen er blevet ret ekstrem,« siger Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank.

Trods voldsomme økonomiske sanktioner mod Rusland er hverken gas eller olie direkte sanktioneret. Russisk olie er fortsat på markedet. Gas flyder fortsat ind i Europa.

Alligevel er priserne eksploderet.

»Usikkerheden om leverancerne har fået prisen til at stige. Men der er også en form for selv-sanktionering. Der er mange selskaber, som ikke vil købe russisk olie, selvom det er på markedet. Det sker af etiske årsager. Men det sker også, fordi der er usikkerhed om, hvorvidt man kan få olien leveret,« forklarer Søren Kristensen:

»Det betyder, at den resterende olie på markedet bliver meget dyrere. Vi kan sagtens ende i en situation, hvor en liter benzin kommer op i 20 kroner.«

En energikrise vil medføre voldsomme gasregninger, elregninger og enormt høje priser på benzin og diesel. Og det vil så brede sig til resten af økonomien.

»En energikrise vil betyde, at det bliver så dyrt at købe energi, at både forbrugere og virksomheder ikke køber lige så meget, fordi det er blevet for dyrt. Og så har vi en opbremsning i økonomien,« siger Søren Kristensen.

Om vi reelt er på vej ind i en energikrise og derefter en recession, ved vi først med sikkerhed om flere måneder.

»Energipriserne er allerede begyndt at ramme nu og påvirke økonomien. Men om virksomheder for eksempel sænker produktion og så eksempelvis må fyre medarbejdere, ser vi først om nogle måneder,« siger Søren Kristensen:

»Teknisk er det sådan, at vi skal have tilbagegang i økonomien i to kvartaler i træk, før der officielt er tale om en recession. Så vi skal frem til slutningen af året. Men der er ingen tvivl om, at vi ser en del bekymrende tegn allerede nu.«

Andre læser også