»Vi har ingen planer om indgreb på boligmarkedet.«

Beskeden blev leveret kort og kontant, da finansminister Nicolai Wammen i slutningen af marts blev spurgt direkte til, om regeringen vil sætte ind mod de efterhånden voldsomt stigende boligpriser. Samme besked lyder fra flere af Folketingets partier.

Og selvom Nicolai Wammen gentog budskabet under en spørgerunde i folketingssalen onsdag, tyder meget alligevel på, at finansministeren og kollegaerne på Christiansborg om bare få måneder kan blive nødt til at skifte kurs.

Både Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd har de seneste uger advaret om, at de historiske prisstigninger på boligmarkedet er bekymrende: At en boligboble kan være under opsejling.

Risikorådet har varslet, at det kommer til at udstyre regeringen med anbefalinger til indgreb på boligmarkedet i juli. Og nu ruller debatten så.

I avisen Politiken går der ikke mange dage mellem debatindlæg og lederartikler, hvor der åbent opfordres til diverse indgreb – eksempelvis beskatning af din gevinst, når du sælger din bolig – eller afskaffelse af rentefradraget.

Og kort før påske kom Berlingske så med en lederartikel, hvor der blev opfordret til at afskaffe rentefradraget mod at sænke indkomstskatterne.

Nu vurderer to af landets førende boligøkonomer, Mikkel Høegh fra Jyske Bank og Lise Nytoft Bergmann fra Nordea, over for B.T., at boligejerne godt kan indstille sig på, at politiske indgreb på boligmarkedet er på vej.

»Jeg tror, vi kommer til at se flere former for indgreb. Man vil nok forsøge at dreje på flere håndtag samtidig,« lyder vurderingen fra Nordeas Lise Nytoft Bergmann.

Hvilke konkrete indgreb de to boligøkonomer forventer, zoomer vi ind på senere i denne artikel.

Men først til et par af de mere omfattende forslag, der luftes på avisernes debatsider i disse dage.

I både Politiken og Berlingske er der blevet slået på tromme for at udfase eller fjerne rentefradraget for at dæmpe udviklingen på boligmarkedet.

Et fradrag, der har en værdi af 16,3 milliarder kroner om året.

»Hvis man skal diskutere rentefradraget, er det et godt tidspunkt at gøre det på, for renterne er lave lige nu,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom hos Jyske Bank:

»Hvis du fjerner rentefradraget og samtidig sænker indkomstskatten, som det lød i Berlingske, vil økonomien nok være uændret for de boligejere, der har et arbejde. Men for pensionister, eksempelvis, vil hele effekten slå igennem.«

Hvis man fra dag til dag bare afskaffer rentefradraget, kan det koste mange tusinder af kroner om året.

»Hvis du optager et 30-årigt realkreditlån på en million kroner uden afdrag lige nu, betaler du 2.140 kroner om måneden i renter og bidrag. Det bliver til 1.420 kroner med fradrag. Så det er 720 kroner om måneden eller 8.640 kroner om året, du skal betale mere for en lånt million, hvis rentefradraget bliver afskaffet helt,« forklarer Lise Nytoft Bergmann:

»En ren afskaffelse er dog ikke realistisk. Hvis man gør noget, bliver det en gradvis sænkning af fradraget.«

En anden model, der argumenteres for i debatspalterne, er en gammel traver: beskatning af gevinst, når du sælger din bolig.

Hvis du i dag sælger din bolig for 300.000 kroner mere, end du købte den for, har du 300.000 skattefrit i lommen. Ideen er, at man pålægger den fortjeneste en skat.

»I Danmark betaler vi skat af ejendomsværdien og betaler derfor også skat af den værdistigning, der sker år for år. Skal man til at beskatte gevinsten, vil man typisk ophæve de løbende boligskatter. I Sverige betaler man mindre i boligskat løbende, men bliver så beskattet, når man sælger og realiserer gevinsten,« forklarer Mikkel Høegh:

»Gør man det, vil boligejerne få flere penge mellem hænderne nu og her. Så jeg har svært ved at se, at det skulle dæmpe priserne.«

Ifølge Lise Nytoft Bergmann vil en sådan reform efterlade et stort hul i statskassen på kort sigt og betyde, at færre eksempelvis flytter, hvis de står til en beskatning ved salg.

»Og hvis man helt teoretisk siger, at man lægger beskatning af gevinst oven i de nuværende boligskatter, så er spørgsmålet, om det overhovedet er interessant at eje en bolig længere. Det er heller ikke realistisk,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Og så er der to andre forslag, som handler om reglerne for at låne til en bolig.

Det ene er, at man hæver udbetalingskravet fra, at man selv skal lægge fem procent af købssummen, til eksempelvis ti procent.

Det andet er at stramme kravet, så man i stedet for at kunne låne fire gange sin årsindtægt kan låne 3,5 gange sin årsindtægt.

Begge boligøkonomer vurderer, at der kommer indgreb.

»Jeg tror, der kommer til at ske et eller andet. Det mest oplagte er nok, at man øger udbetalingskravet fra fem til ti procent. Det vil være tæt på at være gratis for regeringen, fordi det i sær rammer førstegangskøbere,« siger Mikkel Høegh:

»Generelt tror jeg, at man vil gøre de ting, Det Systemiske Risikoråd anbefaler.«

Lise Nytoft Bergmann tror, at det kan blive tiltag, der rammer bredt.

»Historikken er, at vi har fået fem stramninger på boligmarkedet inden for det seneste årti. Derfor tror jeg, at boligejerne kan forvente yderligere reguleringer. Det kan være udbetalingskravet, som bliver hævet, stramninger for, hvor stærk din økonomi skal være for at få en variabel rente, og så er der sænkning af rentefradraget,« siger Lise Nytoft Bergmann:

»Jeg tror, vi kommer til at se flere instrumenter samtidig, så det ikke kun er førstegangskøbere, der får en regning. Rentefradraget bliver ikke fjernet, men grænserne for det høje fradrag kunne være et sted at justere.«