Fra regeringen har svaret været konsekvent: »Nej.«
Der er ikke lagt op til politisk indgreb på boligmarkedet, har det lydt igen og igen, selvom boligpriserne er steget med knap 15 procent på et år, hvilket har øget både frygten for en boligboble og skabt et stigende pres for, at regeringen griber ind.
På trods af regeringens afvisninger ulmer en stadig mere intens debat alligevel under overfladen.
Nationalbanken har advaret om udviklingen. Det Systemiske Risikoråd har advaret. Finansrådet advarer.
Debatten og forslagene om at sætte ind med tiltag, der både vil dæmpe prisudviklingen, men også utvivlsomt vil ramme boligejernes privatøkonomi, tager til.
Det er især diskussionen om eksempelvis at afskaffe rentefradraget, der ikke helt vil forsvinde.
»Der er flere voksne danskere, som har et lån, end der er danskere uden et lån. Der er 1,4 millioner boligejere med et realkreditlån, og som jeg hører det, vil det også kunne ramme renteudgifter ved lån til bil, kassekredit, forbrugslån og den slags,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom ved Nordea:
»Det vil ramme rigtig mange danskere privatøkonomisk, hvis rentefradraget bliver afskaffet. Og i rigtig mange tilfælde – i sær for boligejerne – vil det dreje sig om mange tusinde kroner om året.«
Diskussionen om rentefradraget har stået på i noget tid. For godt en måned siden var det i lederartikler i Berlingske og Politiken, hvor der blev slået på tromme for at sænke eller afskaffe rentefradraget.
Den 1. maj var det SF, der foreslog at sænke rentefradraget for at finansiere et løft i dagpengesatsen.
Og mandag aften var det så Nationalbanken, der hos Finans.dk endnu en gang direkte advarede regeringen om, at udviklingen på boligmarkedet er ved at stikke af.
»Vores vurdering er, at situationen er bekymrende,« lød fra Per Callesen, direktør i Nationalbanken, der herefter forklarede, at boligkriser skal håndteres via indgreb.
Og så kom han ellers med en række forslag til måder, man kan dæmpe prisudviklingen på:
At fremrykke boligskattereformen. At sætte ind overfor muligheden for afdragsfrihed. At se på rentedraget. Og at gøre op med boligjobordningen, hvor man kan trække udgifter til håndværksydelser fra i skat.
Men hvad vil det egentlig betyde for den enkelte dansker, hvis man for eksempel fjernede rentefradraget?
Det har B.T. nu bedt Nordea om at anskueliggøre via beregninger, der viser præcist, hvor meget det vil koste de enkelte husstande, hvis rentefradraget forsvinder i morgen.
Betaler du eksempelvis 10.000 kroner i renter om året, mister du 3.360 kroner om året. Betaler du 20.000 om året, vinker du farvel til 6.720 kroner om året.
Betaler du 50.000 kroner om året i renter, hvilket ikke er usædvanligt for en del boligejere med et realkreditlån, mister du 16.800 kroner om året.
Og hvordan vil det så hjælpe på boligpriser at hive de penge direkte ud af danskernes lommer?
»Hvis ikke der er noget rentefradrag, vil mange købere ikke kunne blive kreditgodkendt til de beløber, de kan i dag. Man gør det dyrere at låne penge, og når noget bliver dyrere, falder efterspørgslen. Nogle vil ikke have råd til det hus, de vil have, og så må sælgerne i sidste ende sænke prisen,« forklarer Lise Nytoft Bergmann:
»Så det vil klart have en effekt på priserne på boligmarkedet. Og det er jo også meningen.«
Hun tror, at det bliver svært for regeringen helt at overhøre Nationalbankens appel til at sætte ind på boligmarkedet.
»Når Nationalbanken siger, at de er bekymrede, er det meget svært for regeringen helt at ignorere den melding. Tømmermændene kan blive værre, hvis ikke man lukker festen ned. Det ved politikerne også godt.«
Tirsdag gentager regeringen dog sit budskab. I en kommentar fra Erhvervsminister Simon Kollerup lyder det:
»Regeringen følger udviklingen, men regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet.«
