2021 bliver et forrygende år for de danske boligejere.
Sådan lød det tirsdag fra regeringen i Økonomisk Redegørelse. Den gennemsnitlige husejer står ganske enkelt til at blive forgyldt.
Regeringen forventer, at boligpriserne fra 1. januar 2021 til udgangen af året i gennemsnit vil være steget 11,2 procent.
Hvis du bor i et hus på 140 kvadratmeter, vil det betyde, at din bolig gennemsnitligt stiger med 239.557 kroner i indeværende kalenderår.
Størst vil den gennemsnitligt gevinst for 140 kvadratmeter være i Region Hovedstaden, hvor den forventede stigning løber op i 449.834 kroner.
Mindst vil den være i Region Nordjylland med en gennemsnitlig forventet stigning på 148.933 kroner.
Det viser beregninger, som B.T. har udarbejdet på baggrund af tal fra Boligsiden.dk.
»Det giver jo nogle gevinster til de danske boligejere, som virkelig er til at tage og føle på. Det er mange penge, som man i princippet har sovet sig til,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.
I prognosen lyder det, at regeringen forventer, at prisstigningerne i 2022 falder tilbage på samme niveau som før coronakrisen: omkring 3,1 procent.
Som årsag til den dæmpede udvikling anfører regeringen stigende renter, og at danskernes forbrugsmønstre vil blive normaliserede, når Danmark kommer ud af coronakrisen.
»Det, man siger her, er, at størstedelen af prisstigningen allerede er sket i 2021, og at vi allerede fra andet halvår får en dæmpet udvikling på boligmarkedet,« forklarer Mikkel Høegh:
»Det er svært at sige, om det er realistisk. Det er klassisk for økonomer at forudse en blød landing fremfor en brat opbremsning og prisfald.«
Prognosen kommer på et tidspunkt, hvor Nationalbanken og flere andre toneangivende aktører har opfordret regeringen til at lave indgreb på boligmarkedet for at dæmpe prisudviklingen.
Priserne er steget hver måned de seneste 12 måneder – i alt med 14,3 procent i gennemsnit.
Regeringens svar har været, at den ikke har planer om at gribe ind.
En tilgang, som regeringen nok ikke vil gå væk fra på baggrund af denne prognose, vurderer Mikkel Høegh:
»Hvis den her prognose holder, er der nok ikke noget fagligt belæg for at lave et indgreb. Og det er nok, fordi regeringens økonomer har rådgivet dem om det her scenarie, at regeringen har afvist at gribe ind,« siger Mikkel Høegh:
»Jeg synes, det er væsentligt at have i baghovedet, at vi sjældent ser så bløde landinger efter store prisstigninger. Når boligpriserne stiger så meget, kunne man sagtens få en periode, hvor priserne falder i stedet for flade ud.«
Det Systemiske Risikoråd har varslet regeringen, at de til juli vil komme med direkte anvisninger til, hvor regeringen kan gribe ind på boligmarkedet.
»Den rådgivning kommer uagtet denne rapport. Og så bliver det interessant at se, hvad præmisserne for opfordringer til eventuelle indgreb bliver,« siger Mikkel Høegh.
