Det er faktisk ikke til at se det, hvis du ikke ved det. Det ligner nemlig en helt almindelig besked på Messenger fra en af dine venner.
Men du får ikke en sød besked fra mor eller en kysse-smiley fra kæresten.
Klikker du på det medfølgende link, giver du derimod potentielt kriminelle bagmænd adgang til din Facebook-profil.
På Facebook vrimler det lige nu med brugere, der advarer hinanden om den falske Messenger-besked. Flere læsere har de seneste dage skrevet til B.T. om beskeden, og også Forbrugerrådet Tænk har fået en del henvendelser om sagen.
'Klik ikke på linket eller billedet, hvis du modtager en mistænkelig Messenger-besked med en video - selvom den kommer fra en bekendt eller et familiemedlem, og du bliver nævnt ved navn,' lyder advarslen på appen 'Mit Digitale Selvforsvar', som Forbrugerrådet Tænk driver og udvikler sammen med TrygFonden.
Projektchef i Forbrugerrådet Tænk og ansvarlig for 'Mit Digitale Selvforsvar', Ulla Malling, advarer om, at der lige nu florerer masser af fup-beskeder på sociale medier.
Og er du kommet til at åbne den virtuelle dør for hackerne, er det vigtigt, at du hurtigt lukker den igen, forklarer hun.
»Det, der sker, er, at du kommer videre til en falsk Facebook-side, der beder dig indtaste din kode. Gør du det, sidder der nogen og forsøger at opsnappe din kode. Kommer du til at indtaste din kode, er det vigtigt, at du hurtigst muligt ændrer den,« siger hun.
I beskeden er der et link til en video, og teksten lyder typisk noget i retning af:
Hej ‘X’ (Navnet på den pågældende, red.), er det dig i denne video?
Falder du for fristelsen og trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste dine Facebook-oplysninger. I værste fald bliver du smidt af Facebook, og din kode bliver ændret.
Og det er her, det er farligt:
Får de kriminelle hackere først fat i dit password, har de fri adgang til en ren buffet af dine andre oplysninger.
»Er du kommet til at indtaste dit password, er det vigtigt, at du skifter dit password alle de andre steder, hvor du bruger det samme kodeord. Har de (hackerne, red.) først dit password og din mailadresse, kan de komme ind alle andre steder,« siger Ulla Malling, som også opfordrer de ramte til, at de advarer deres Facebook-venner om, at de er blevet ramt.
En af de mange, der har fået den falske besked, er Anne Michelle Sørensen fra Skanderborg. For nylig modtog den 20-årige studerende beskeden, som hun straks slettede.
Så heldig var hendes 14-årige lillesøster ikke. Hun nåede trykke på linket og blev til sidst smidt af Facebook.
»Min søster kunne pludselig ikke komme ind på Facebook igen, og hendes adgangskode kunne ikke ændres. Vi kunne også se, at der havde været en anden inde på hendes konto,« fortæller Anne Michelle Sørensen, som heldigvis i løbet af en lille times tid fik løst problemet for søsteren.
»Hun blev lidt bange. Hun har jo hørt en masse om hackere og blev nervøs for, om hun skulle spærre kort og den slags,« fortæller Anne Michelle Sørensen.
Og det kan Forbrugerrådet Tænk godt forstå. Her mener man nemlig, at det er organiserede kriminelle, der står bag svindel-nummeret.
»Det her er så godt lavet, at man hverken er dum eller naiv, hvis man hopper på den. Det kan ske for alle,« siger Ulla Malling.
