Hvis du dagligt bruger bestemte læbepomader til at fugte læberne, kan du risikere at få problematiske stoffer ind i kroppen.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har lavet en laboratorieundersøgelse, der viser, at 14 ud af 20 testede læbepomader indeholder mineralske olier, som kan være problematiske.

Mineralolie består af mange forskellige stoffer og kan opdeles i de to hovedfraktioner MOAH og MOSH.

MOAH kan potentielt indeholde stoffer, som kan være kræftfremkaldende, og visse stoffer i MOSH kan ophobe sig i kroppen blandt andet i milten og leveren.

Det er ikke bevist, at ophobningen af MOSH i kroppen er sundhedsskadeligt, men den europæiske fødevareautoritet, EFSA, mener, at den samlede mængde MOSH og MOAH, som vi udsættes for, er en potentiel sundhedsmæssig bekymring.

Stofferne indtages også via fødevarer blandt andet som forureninger fra fødevareemballage.

Da man ifølge EU's videnskabelige komité "spiser" cirka fire læbepomader om året, hvis man bruger læbepomade dagligt, vil det kunne bidrage til, at olierne optages i kroppen, konkluderer Forbrugerrådet.

»Vi mener ikke, at den enkelte læbepomade i sig selv er problematisk. Men hvis man bruger læbepomaderne dagligt, vil pomaderne kunne give et betydeligt bidrag af de problematiske stoffer, og vi ved fra EFSA, at indtaget af MOSH og MOAH fra fødevarer også allerede er forholdsvist højt,« siger Stine Müller, biolog og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

»Vi synes, det er værd at gøre opmærksom på, at hvis forbrugerne vil begrænse indtaget af de her stoffer, som EUs fødevareautoritet udtrykker en sundhedsbekymring overfor, så kan man vælge en læbepomade uden,« siger hun.

På DTU Fødevareinstituttet bekymrer man sig også for effekterne af de mineralske olier.

Seniorrådgiver Pelle Thonning Olesen kan ikke udtale sig om de testede læbepomader, men han bekræfter, at MOSH og MOAH kan være problematiske, selv om der mangler forskning på området.

»Nogle stoffer fra MOSH-fraktionen kan ophobe sig i dele af kroppen, og i dyreforsøg er der set en sammenhæng mellem denne ophobning og inflammation i leveren,« siger han.

Det afhænger dog af, hvilke og hvor mange MOSH-stoffer, man indtager. MOAH er også en fællesbetegnelse for en lang række forskellige stoffer, men:

»Bekymringen er, at MOAH-fraktionen indeholder stoffer, som kan være kræftfremkaldende,« siger Pelle Thonning Olesen.

I brancheforeningen SPT er man uenig i Forbrugerrådet konklusion.

»Det er gentagne gange i flere forskellige videnskabelige studier blevet slået fast, at mineralske olier i kosmetik ikke er sundhedsskadelige. Senest har de tyske miljømyndigheder i maj 2015 vist, at mineralske olier i kosmetik, herunder læbepomader, ikke udgør nogen risiko for forbrugerne,« siger Gurpreet Kaur Rehal, civilingeniør i kemi fra brancheforeningen SPT.

Fakta: Undgå MOSH og MOAH

  • 6 ud af 20 testede læbepomader blev testet helt fri for MOSH og MOAH. Det er læbepomader fra mærkerne Burt's Bees, Dr. Hauschka, Eos, Lavera, Rituals og Weleda.
  • Vil du undgå de mineralske olier, kan du gå efter læbepomader, der udelukkende er baseret på planteolier og -fedtstoffer eller bivoks.
  • Du kan for eksempel kigge efter naturkosmetikmærkerne Natrue, BDIH eller Ecocert.
  • Hvis en læbepomade indeholder ingredienser baseret på mineralske olier, står der typisk én eller flere af de følgende ingredienser på deklarationen: petrolatum, paraffinum liquidum, paraffin, cera microcristallina/microcrystalline wax, ceresin, mineral oil, ozokerite eller synthetic wax.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi

/ritzau/FOKUS