Forbrugertilliden i maj er historisk lav. Faktisk har den aldrig været lavere.

I hvert fald ikke i den periode Danmarks Statistik har lavet opgørelsen. Og det har de gjort siden 1974.

Men hvad betyder det, at danskerne har så lave forventninger til den danske – og deres egen – økonomi?

Det har B.T. spurgt Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea om.

»Overordnet set har den danske økonomi det godt. Vi har en høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed og generelt har de danske husholdninger ret store opsparinger. Mange er faktisk mere velhavende nu, end de var bare få år tilbage,« siger hun og fortsætter:

»Så når forbrugertilliden aldrig er målt lavere, så er det et udtryk for, at danskerne ser meget negativt på fremtiden. Vi tror ganske enkelt, at både landets og vores private økonomi bliver dårligere, end den er nu. Og det er selvfølgelig ikke et godt tegn.«

Årsagen til bekymringerne kommer særligt fra de voldsomme stigninger i forbrugerpriserne, som den tårnhøje inflation har medført. Men også krigen i Ukraine har stor indflydelse på danskernes bange anelser.

I marts viste en undersøgelse foretaget af YouGov for Nordea, at hele 41 procent forventer, at priserne på dagligvarer vil stige mere end 5,7 procent det kommende år.

Og 32 procent svarer, at prisstigninger har fået dem til at leve mere prisbevidst og gå efter de varer, som ikke er steget i pris.

»Der plejer altid at være inflation, men hvor den normalt er på omkring 2 procent, er vi lige nu på næsten 7. Det er altså meget højere end man ønsker,« siger Ida Marie Moesby.

»Økonomien har længe været god, men nu har usikkerheden ramt os, og vi er bange for, at vores penge ikke rækker. Så selvom mange har en god økonomi lige nu, så går bekymringerne for fremtiden udover vores forbrug.«

Derfor kræver det ifølge hende også en faldende inflation, hvis de danske forbrugere igen skal blive trygge ved den fremtidige økonomi.