Da Trine Larsen i starten af ugen kunne læse sig til, at der nu igen var dømt massive prisstigninger i landets supermarkedskæder, fik hun ondt i maven.
Hun er blandt en gruppe danskere, som i særdeleshed kan mærke den markante inflation.
Trine er nemlig på overførselsindkomst og har derfor ikke mulighed for at gå ind til chefen og bede om lønstigning. Hun har været på ressourceforløb i fire år og er nu ved at blive vurderet til eventuelt at få et fleksjob.
Trine får 8.686 kroner udbetalt om måneden. Lige nu er priserne steget i så kraftigt et tempo, at hun har faste udgifter for omkring 7.800 kroner om måneden.
»Jeg har 1.000 kroner tilbage, som jeg deler op i fire konvolutter, så der er 250 kroner til at handle for hver uge. Jeg er frustreret over, at jeg ikke får særligt mange dagligvarer for mine penge nu,« siger 33-årige Trine Larsen fra Rønne:
»For en måned siden kunne jeg få seks varer for 100 kroner i Netto. Nu kan jeg få fire.«
Prispresset har fået Trine til at gå drastisk til værks.
»Jeg skruer ned for varmen, tager mere tøj på og ligger med dyne og tæppe på sofaen. Når jeg koger vand, hælder jeg det på termokande, så jeg ikke skal tænde elkedlen igen. Jeg bruger ikke mit tv eller min højttaler, fordi jeg sparer strøm. Jeg bruger kun min tablet,« siger Trine Larsen:
»Jeg kigger tilbudsaviser hver uge, og alt bliver genovervejet lige nu. Jeg har lyst til at være social, men min veninde skrev for eksempel i går, om vi skulle tage i svømmehallen og spise ude, og det har jeg ikke råd til. Alene turen i svømmehallen er for dyr. Så jeg isolerer mig desværre og trækker mig lidt. Det er stressende.«
Trine er så presset, at hun nu er begyndt at sælge ting og hele tiden søger på, hvordan hun eventuelt kan spare flere penge.
Her fandt hun for eksempel et tiltag, hvor man kan kan møde op nogle gange om ugen og få udleveret gratis mad hos Stop Madspil-initiativet i Rønne.
»Det er nogle frivillige, som henter det i forretningerne, og så får de alt det, forretningerne ikke kunne få solgt. Det er meget grøntsager og brød og mælkeprodukter og den slags. Så kommer jeg derhen med min bærepose to til tre gange om ugen,« fortæller Trine:
»Man trækker et nummer som i et lotteri, og så kan man være heldig at trække et kødnummer. Det er blevet meget populært. Vi er nu omkring 70-100 stykker, der kommer. I starten var jeg bange for, at nogen, jeg kendte, skulle se mig, og at det ville være skamfuldt at vise, at jeg ikke har råd til mad. Men det er faktisk ret hyggeligt.«
Om borgere som Trine får hjælp via en ekstra regulering af overførselsindkomster, står fortsat hen i det uvisse.
Flere organisationer har råbt op for at opfordre regeringen til at hjælpe blandt andet pensionister, studerende på SU og borgere på overførselsindkomst med en regulering.
Indtil videre har regeringen lanceret varmehjælp, men meldt ud, at den ‘ikke kan hjælpe alle’.
Trine håber bare, at hun bliver fundet egnet til et fleksjob.
»Det er det, jeg går og håber nu. Det er angstprovokerende, at jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske. Jeg må bare følge med strømmen og gøre mit bedste.«
