Det var et noget kønt syn, der mødte Fødevarestyrelsen under et besøg på pizzeriaet Gonzales i Hillerød den 29. juli, skriver sn.dk.

Lad os her gennemgå, hvad kontrollanterne fandt.

Der blev fundet sorte belægninger på ventilatoren i kølerummet, begyndende mugbelægninger i det varme køkken, indtørrede fødevarerester på skinnerne, der holder pizzadejen, og slimede sorte ansamlinger i hjørnerne.

Ifølge pizzariaets ejer, Fikret Deran, er der to forklaringer på kritikken fra Fødevarestyrrelsen.

»Der, hvor der var beskidt, var steder, der var svære at komme ind til, og det er ikke noget, der kommer i kontakt med maden. Vi har masser af gæster, og der er ingen grund til bekymring,« siger han til sn.dk.

Og så peger pizzariaejeren på manglende arbejdskraft som en årsag.

»Det er et problem for alle restaurationer, og det gælder også for os. Det er svært at finde arbejdskraft,« siger Fekrat Deran til sn.dk.

Det hele udløste en mellemfornøjede smiley samt to kontrolbesøg, som pizzeriaet selv skal betale for.