Økologisk spidskål tilbagekaldes, da der er fundet skadedyr i det.

Det er virksomheden Gasa Nord Grønts økologiske spidskål, der er blevet tilbagekaldt. Fødevarestyrelsen skriver, at man har fundet spor af skadedyr.

Produktet hedder ØKO Spidskål og er produceret af Axel Månsson A/S.

Det er solgt i Rema 1000 butikker landet over mellem den 27. og 28. juni.

»Spor efter skadedyr gør produktet uegnet til konsum,« skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Man råder forbrugeren til under ingen omstændigheder at indtage produktet.

Desuden opfordrer man til, at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt.

Man kan også kassere det, skriver Fødevarestyrelsen.