Der er fundet insekter i popcornmajs.

Det er firmaet Nordic Food Partners, der tilbagekalder dets økologiske popcornmajs, oplyser Fødevarestyrelsen.

De 400 g. tunge produkter er blevet solgt i REMA 1000-butikker i Danmark.

'Risiko for forekomst af insekter gør produktet uegnet til konsum.' skriver styrelsen.

Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.

Det er uvist, hvilken slags insekter, der er tale om.

Fødevaren har mærkningen 'Bedst før dato: 12.06.2020' samt Ean.nr: 5705830008961.

Rema 1000 har i dag flere end 320 butikker i Danmark. Målet er, ifølge supermarkedskæden, at der inden for en årrække er 400 butikker landet over.

Rema 1000 har omkring 12.000 ansatte.

Alle kædens butikker drives udelukkende på franchisebasis.

Købmanden i den enkelte REMA 1000 er med andre ord selvstændig og med kædens formulering 'personligt engageret og interesseret i både butikkens drift' samt kundernes tilfredshed.

Navnet Rema 1000 kommer af det norske ægtepar Margit og Ole Reitan, der åbner den første butik i 1948. Sønnen viderefører konceptet, og giver butikkerne navnet 'REMA' – en sammentrækning af 'Reitan' og mad'. I 1980 vokser kædens vareudvalg til 1000 varenumre, og det fører efterfølgende til kædens navn, Rema 1000.