Efter langtrukne forhandlinger, hvor Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige endte med at udvandre i noget nær protest, landede regeringen natten til mandag den såkaldte sommerpakke.

En pakke, der sender penge ud på danskernes konti og har til formål at stimulere dansk økonomi.

Et af de helt centrale punkter i den pakke er en delvis udbetaling af dine indefrosne feriepenge.

Regeringen havde lagt op til at udbetale to ud af de fem ugers indefrosne uger.

Aftalen landede på, at tre ud af fem uger bliver udbetalt.

Det er et samlet beløb på omkring 60 milliarder kroner før skat, der nu pumpes ud til danskerne.

De lander, som det ser ud lige nu, på din konto den 1. oktober.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, har i denne tabel regnet på, hvad du kan forvente at få udbetalt alt efter, hvad du tjener. Der er tale om afrundede tal.