De nye foreløbige vurderinger er fyldt med fejl, og for nogle boligejere betyder det, at deres vurdering er for lav, og at de så kommer til at betale for lidt i boligskatter.

Men det får de ikke bare lov til at komme afsted med, skriver Finans

De skal nemlig efterbetale den manglende skat, når de endelige vurderinger kommer senere, men udover skatten vil de også blive opkrævet renter af den skat, de ikke har betalt.

Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem og næppe juridisk holdbart, vurderer flere eksperter til Finans.

»Her danner foreløbige vurderinger, som er et udkast, grundlag for rentetilskrivninger. Men rentebetalinger skal stå på skuldrene af en egentlig og formel afgørelse. Så det er et problem i forhold til juraen. Meget tyder på, at det ikke er holdbart rent juridisk,« siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

Revisionshuset BDO vurderer, at mindst 50.000 boligejere kommer til at betale strafrenter, men Skatteministeriet tør ikke vurdere problemets omfang.

Læs også: Kursstigninger: 4-procentlånet er igen et fornuftigt alternativ

Læs også: Arbejdernes Landsbank: Gode nyheder for kommende boligkøbere