Der florerer i øjeblikket en række forskellige e-mail, der ligner at være fra betalingsselskabet Nets.

Derfor advarer de nu mod at klikke på dem.

Det fremgår af appen 'Mit digitale selvforsvar', som Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag.

De forskellige e-mail har det fællestræk, at modtageren bliver bedt om at logge ind og opdatere sine oplysninger eller på anden måde klikke på links.

Sådan ser en af de falske mails ud.
Sådan ser en af de falske mails ud. Foto: Mit digitale selvforsvar
Vis mere

En nyere udgave er en e-mail, hvor Nets beder om hjælp til at bekræfte modtagerens faktureringsoplysninger.

E-mailen er underskrevet 'Nets Kundeservice' og ser ud til at være sendt fra Nets A/S.

Det er dog ikke tilfældet, og Nets opfordrer derfor til, at man sletter e-mailen med det samme.

Man skal derfor ikke klikke på nogen former for links.