Mmmm. Andesteg med sprødt skind. Kan du fornemme duften i næseborene? Brun sovs, som kun mor eller bedstemor kan lave den. Rødkål, nænsomt pillede aspargeskartofler, brunede kartofler og måske saltede kartoffelchips on the side. En god rødvin i glasset, og så en lind og luftig ris a la mande med kirsebærsauce til dessert, skyllet ned med kirsebærvin eller måske en god portvin.
Nu samles vi snart om bordene til den store julemiddag.
Det smager himmelsk, men måltidet er også noget af en mundfuld for din krop, som på kort tid skal fordøje store mængder fedt, alkohol og salt.
»Når man indtaget et kombineret måltid med mange kalorier, især fra fedt og alkohol, og salt, så oplever man ofte denne her træthed og tunghed efterfølgende,« siger Nathalie Guldberg Skougaard, projektmanager på DTU og cand.scient i human ernæring.
Julemåltidet, som du kan se i faktaboksen længere nede i artiklen, udgør en sand kaloriebombe.
Når man summer det hele op - and, sovs, rødvin mv. - spiser og drikker man sig igennem hele 9851 KJ eller 2352 kcal. Det svarer nogenlunde til en voksen og fysisk aktiv mands samlede energibehov på et helt døgn.
Og her hjælper dansen om juletræet ikke meget, hvis man drømmer om at få forbrændt julemiddagen, mens man hånd i hånd synger ‘Dejlig er den himmel blå’ og trasker rundt om juletræet - medmindre man er indstillet på at gå rundt om juletræet hele natten og en en del af juledag med.
Hvis der er 10 meter rundt om juletræet, vil en mand på 75 kilo nemlig skulle tage turen rundt om juletræet hele 6567 gange. I rask trav vil man skulle gå rundt om juletræet i godt og vel 12 timer, før den sidste dråbe andefedt og mandelsplint er brændt af.
Vi kender nok alle den umiddelbare følelse af træthed og tunghed, der rammer en som en hammer, når det sidste skefuld ris a la mande er sunket og vinglasset tømt. Det har en helt naturlig forklaring.
»Det skyldes, at kroppen omdirigerer blodet til maven og tarmene for at fordøje måltidet. Ved et julemåltid med meget fedt sænkes fordøjelseshastigheden og derved øges den tid, maden ligger i maven og sendes ud i tarmene og kræver arbejde af kroppen,« siger Nathalie Guldberg Skougaard og fortsætter:
»Alkohol, som er et toksin (giftstof, red.) for kroppen, tvinger leveren til at prioritere nedbrydning af denne. Det sætter andet metabolisk arbejde på pause, samtidig med at det blokerer et hormon, som vedligeholder væskebalance, og derved giver dehydrering.«
Alkohol afslapper desuden blodbanerne, hvilket gør at hjertet midlertidigt skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Fedtet, som er fordøjet, forbliver i blodet i mange timer, da alkohol og sukker først skal nedbrydes, og det giver en midlertidig inflammationstilstand, forklarer Nathalie Guldberg Skougaard.
Desuden tvinger det saltholdige julemåltid kroppen til at holde på væske i blodet.
»Det giver en oppustet følelse og sammen med alkohols afslappende effekt på blodkarrene, skal hjertet arbejde lidt hårdere for at pumpe blod rundt. Det giver altså øget blodtryk samtidig med inflammationstilstanden, som øger den her trætte og tunge følelse i kroppen,« siger ernæringseksperten.
Rødvinen og kirsebærvinen spænder ben for leverens evne til at gå i gang med at nedbryde andefedtet. Leveren prioriterer nemlig nedbrydningen af alkohol til acetat, som bruges til energi, frem for nedbrydning af fedt.
»Det gør, at leveren bliver midlertidigt overbelastet, og fedt forbliver i blodet i længere tid,« siger Nathalie Guldberg Skougaard.
Da leverens evne til at producere sukker også midlertidigt blokeres for at nedbryde alkohol, oplever man ofte, at ens blodsukker falder under normalniveauet efter julemiddagen.
»Her vil man derfor opleve et`sugar crash', som også bidrager til den træthed, man oplever efter måltidet.«
Fedtet fra julemiddagen frigives fra tarmen til blodet i store partikler såvel som frie fedtsyre cirka tre-seks timer efter den sidste bid er sunket. Fedtet forbliver i blodet i lang tid efter måltidet, og gør blodet mere mælkehvidt, ligesom det er med til at give midlertidig inflammation og øge blodtrykket.
En lille del af fedtet bruges til forbrænding i muskler og i hjertets celler, men størstedelen af fedtet ryger ud i fedtcellerne, hvor et enzym, lipoprotein lipase, 'trækker´fedtsyrer ud af partiklerne og ind i cellerne, hvor fedtet så bliver lagret fire-otte timer efter måltidet er indtaget.
Når man vågner julemorgen, kan man sagtens have taget to-tre kilo på. Det er heldigvis ikke ren fedt, der har sat sig. Størstedelen af vægtøgningen skyldes vandophobning på grund af det saltholdige måltid og alkohol.
Samtidig vil en del af julemåltidet stadig være i fordøjelssessystemet julemorgen og derfor sende nålen på badevægten op.
Langt de fleste mennesker vil ifølge Nathalie Guldberg Skougaard af sig selv kompensere for overspisningen juleaften de efterfølgende dage ved at spise lidt mindre og bevæge sig mere.
Den trods alt lille mængde ekstra fedt, man har lagret i kroppen på grund af det kalorietunge julemåltid, vil derfor langsomt blive forbrændt over de efterfølgende dage, medmindre man fortsætter med et vedvarende energioverskud i længere tid, påpeger Nathalie Guldberg Skougaard:
»Som min far altid har sagt, så er det ikke, hvad man spiser mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul, der tæller.«
»Det er altså ikke julemåltidet eller julefesten, der ødelægger kroppen. Det er en meget mindre, men kronisk ubalance mellem forbrænding og kalorieindtag, som driver mange af de problemer (med overvægt, red.), vi ser i dag.«