Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er gået så hurtigt, at udviklingen nemt kan beskrives som en reel bombe for boligmarkedet.

På bare et år er renten på fastforrentede boliglån femdoblet, og især de seneste uger er det gået hurtigt opad. En stigning, som er markant i kroner og øre.

Hvis du for et år siden skulle låne to millioner kroner i et 30-årigt realkreditlån med fast rente, skete det til 0,5 procent i rente.

I dag vil du med stor sandsynlighed skulle gøre det til 2,5 procent i rente efter voldsomme spring op.

Økokomisk er det til at tage og føle på, viser beregninger, som Jyske Realkredit har udarbejdet for B.T.

Et 30-årigt lån på to millioner kroner med afdrag er på bare 12 måneder blevet 1.927 kroner dyrere om måneden og altså 23.124 kroner dyrere om året.

Et 30-årigt lån på to millioner kroner uden afdrag er blevet hele 3.284 kroner dyrere om måneden og altså 39.408 kroner dyrere om året.

Begge de beregninger er ovenikøbet uden bidragssatser, som kommer oveni.

»Det er gået meget stærkt op gennem renteniveauerne. I februar 2021 var vi på 0,5 procent i rente, og så kom vi stille og roligt op i en procent i rente og 1,5 procent. Så sagde det ellers bare bum. Så var vi oppe i 2,5 procent. Det har været som en katapult,« forklarer Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.

Han forklarer konsekvenserne:

»Det betyder jo helt konkret, at det er blevet dyrere at optage et lån. Det påvirker også, hvor meget købere kan godkendes til at låne,« forklarer Mikkel Høegh:

»Den næste effekt er, at boligpriserne kommer til at sætte sig efter en lang periode med stigninger. Rentestigninger af den her kaliber betyder alt andet lige, at priserne sætter sig, og at de falder i nogle områder.«

Udviklingen er især drevet af, at inflationen brager op i USA, Storbritannien, eurozonen og også herhjemme i Danmark.

Den udvikling har fået centralbanker som Federal Reserve i USA, Bank of England og Den Europæiske Centralbank til at varsle, at de vil hæve renten for at imødegå inflation.

Og det har fået renterne til at stige markant.

»Det er inflation, der er det helt afgørende for, hvordan situationen udvikler sig. Bliver inflationen ved med at stige, så stiger sandsynligheden også for, at centralbankerne går hårdt til værks for at bremse udviklingen med hurtigere rentestigninger,« siger Mikkel Høegh.

Udviklingen er så småt begyndt at få dommedagsscenarierne til at tone frem fra flere eksperter og analytikere.

Et grumt scenarie lyder, at vi er i en cyklus, som ender i en boligkrise.

Et andet er, at renterne kommer til at stige kontinuerligt de kommende år.

Mikkel Høegh forsøger at mane en smule til besindighed.

»Der er selvfølgelig en del nervøsitet og usikkerhed lige nu, men det er ikke så usædvanligt at se rentestigninger i sådan et tempo. Vi så det senest i starten af coronakrisen, hvorefter renterne faldt igen,« forklarer Mikkel Høegh:

»I et historisk perspektiv er en rente på 2,5 procent stadigvæk lav. I 2009 var den faste rente på otte procent. Det er jo også et perspektiv, man kan tage med i det her.«

Andre læser også