Selvom Energi Danmark nu nægter at forgylde tre medarbejdere med samlede bonusser på over en kvart milliard kroner, kan det være for sent at trække i land.

Det vurderer advokat og partner i Advokatgruppen Anders Birch Poulsen, som er ekspert i ansættelsesret.

»Det kan jeg ikke afvise. Jeg kender selvsagt ikke det konkrete aftalegrundlag, men udgangspunktet er, at bordet fanger,« siger han til B.T.s spørgsmål om, hvorvidt Energi Danmark kan blive nødt til at honorere den aftale, som selskabet har indgået med medarbejderne.

Aftalerne mellem den nu afgåede direktør og medarbejderne har resulteret i, at medarbejderne har optjent bonusser på mellem 200 og 300 millioner kroner.

Efter Finans har afsløret aftalernes omfang, har Energi Danmarks repræsentanter til flere medier afvist at udbetale de trecifrede millionbonusser, og bestyrelsesformand Jesper Hjulmand hævder nu, at bestyrelsen ikke har kendt til aftalen, som i stedet er indgået af den forhenværende direktør, Jørgen Holm Westergaard.

Derfor er aftalen ugyldig, og bonusserne bliver ikke udbetalt, siger han.

Men det er i udgangspunktet Energi Danmarks problem og ikke de ansattes, at bestyrelsen ikke har kendt til sagerne. Det mener advokat Anders Birch Poulsen, der derfor vurderer, at det forhold ikke nødvendigvis fritager selskabet fra at betale.

»Man kan sagtens forestille sig, at direktøren har overskredet nogle beføjelser, da han forhandlede aftalen på plads. Men medmindre man kan bevise, at medarbejderne har været bevidste om det, er det alene et forhold mellem direktøren og bestyrelsen,« siger han.

Dermed modsætter han sig også en anden advokat og ekspert i ansættelsesret, Arvid Andersen, der mandag udtalte til Finans, at aftalerne kan være ugyldige, fordi den daværende direktør ikke havde beføjelser til at indgå dem.

Og hvor Arvid Andersen påpeger, at urimelige aftaler kan fraviges med henvisning til aftaleloven, siger Anders Birch Poulsen, at det sjældent er den stærke part – altså selskabet – den lov kommer til gode.

»Det er rigtigt, at der i aftaleloven er nogle muligheder for at tilsidesætte aftalevilkår, hvis de åbenlyst er urimelige. Men det er meget usædvanligt, at det er virksomheden, som normalt er den stærkeste og mest professionelle part i aftaleforholdet, der kan påberåbe sig det. Det er som regel de ansatte, der kan det,« siger Anders Birch Poulsen.

»Derudover må man formode, at bonusaftalerne i et vist omfang afspejler Energi Danmarks omsætning i den pågældende periode. Det kan yderligere gøre det svært for virksomheden at påberåbe sig, at aftalevilkårene skulle være urimelige.«

Han bider desuden mærke i, at bestyrelsen allerede blev bekendt med en loftsfri bonusaftale i foråret 2022. På det tidspunkt var energisituationen i Danmark ved at løbe løbsk.

»Det oplagte havde været, at bestyrelsen begyndte at tjekke op på bonusserne med det samme, og det har de tilsyneladende ikke gjort,« siger han.

Grundlæggende er det »sjældent set«, at en bindende aftale mellem medarbejder og virksomhed bliver tilsidesat til skade for medarbejderen på grund af forhold, der senere ændrer sig, siger Anders Birch Poulsen.

Og dermed er det altså stadig en reel mulighed, at de tre energikøbmænd får deres trecifrede millionbonusser.

Mandag satte Finans navn på en af de tre nøglemedlemmer, der er suspenderet som følge af bonusskandalen: Det er Thomas Houlind, som er chef for Markets i Energi Danmark og medlem af selskabets øverste ledelsesgruppe på seks personer, skriver mediet.

Bestyrelsesformand i Energi Danmark, Jesper Hjulmand, ønsker ikke at udtale sig om sagen til B.T., oplyser Morten Kidal, pressechef i Andel, som er Energi Danmarks majoritetsaktionær.

Han henviser i stedet til et interview, Jesper Hjulmand gav til Berlingske fredag.

»Hjulmand har tidligere udtalt i Berlingske, at vi og vores juridiske rådgivere er helt klare i vurderingen af, at aftalen er ugyldig,« skriver han i en mail.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra den navngivne suspenderede medarbejder.