Hvis man skal tro et stigende antal banker, økonomer og analyseinstitutter, ser det ud til, at der ikke er nogen vej udenom:
Vi har nu kurs mod en recession – bedre kendt som tilbagegang og en mavepuster til økonomien.
Senest er det Danske Bank, som fredag har meldt ud, at man forventer, at de vestlige økonomier vil være i recession senest i slutningen af 2023.
Spørgsmålet er så, hvad det reelt betyder for almindelige mennesker? For dig og mig?
Før vi kommer til svaret på det spørgsmål, er det værd at se nærmere på, hvad det er, der har bragt os hertil.
»Presset på forsyningskæder efter coronakrisen og krigen i Ukraine har bidraget til, at vi har et stort inflationspres – altså stigende priser. Men efterspørgslen er simpelthen også bare for høj lige nu, hvilket bidrager til inflationen. Og det betyder, at centralbankerne har en stor udfordring,« forklarer Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker i Danske Bank:
»Der er gang i en opstramning af pengepolitikken, især fra den amerikanske centralbank og den europæiske centralbank, som betyder, at renterne stiger yderligere, og at bliver sværere for virksomhederne at investere. Det er en måde at tæmme inflationen, men det bremser også økonomien.«
Og så tilbage til konsekvenserne af en recession for dig og mig:
»Den almindelige forbruger vil opleve, at vi kommer til at se de klassiske recessionstegn. Arbejdsløsheden vil stige, fordi virksomhederne begynder at fyre ansatte. Forbrugerne bruger færre penge, fordi de er bekymrede, og fordi deres købekraft er udhulet af stigende priser,« siger Jakob Ekholdt Christensen:
»Priserne på boliger – og dermed boligejernes friværdi – skrumper. Og folk får færre penge mellem hænderne.«
Spørgsmålet er så, hvornår vi kan forvente denne krise.
Ifølge Danske Bank falder den amerikanske økonomi først i recession mod midten af næste år efterfulgt af den europæisk økonomi i andet halvår af 2023.
Det vil altså sige, at der reelt går et år, før krisen kommer.
Hvorfor ikke allerede nu?
»På den korte bane ser det fornuftigt ud. Folk kan selvfølgelig mærke, at købekraften bliver ringere på grund af stigende priser, men de almindelige forbrugere har et opsparet behov for at rejse, for at gå på restaurant osv. Der er rigtig høj beskæftigelse. Mange har store opsparinger. Så der er meget at give af,« siger Jakob Ekholdt Christensen:
»Der er ikke umiddelbart lagt op til en recession allerede i år. Men jeg vil også sige: Det er enormt stor usikkerhed. Det er svært at spå om en recession, og vi ved ikke helt, hvad der sker, når opstramningerne af økonomien går igang. Så det kan godt komme tidligere end 2023, men det vurderer vi ikke som det mest sandsynlige scenarie.«
Danske Bank er, som tidligere anført, ikke alene med vurderingen, at vi nærmer os en recession.
Verdensbanken meldte eksempelvis også i sidste uge, at en recession bliver svær at undgå.
