Særligt en fejl skal man være opmærksom på, når årsopgørelsen for 2022 lander 13. marts.

Det er meldingen fra Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i PFA.

»Pas på dobbeltbeskatning,« lyder det fra hende.

Læs også: Pensionsgigant advarer: Familier bør reagere nu

Har man indbetalt flere penge på en pensionsordning, end man kan få fradrag for, står der en advarsel på første side af årsopgørelsen under afsnittet 'Vær opmærksom på'.

Løsningen er at kontakte sin bank eller pensionsselskab, som enten kan udbetale penge til lønkontoen, eller flytte dem til en pension, der giver skattefradrag.

»Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at reagere, hvis man får denne advarsel. Ellers risikerer man dobbeltbeskatning af beløbet, og det er virkelig ærgerlige penge, når nu man nemt kan løse problemet ved at kontakte sin bank eller pensionsselskab,« lyder det fra privatøkonomen.

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, som jeg ville købe lige nu

Hun tilføjer, at der desværre årligt er omkring 35.000-40.000 danskere, der rammes, og der kan være mange penge på spil for den enkelte, da marginalskatten kan ryge helt op omkring de 80 procent.

Skattestyrelsen melder, at i omkring 30 procent af tilfældene er beløbet over 10.000 kroner.

Disse danskere er ekstra i fare for dobbeltbeskatning:

  • Skifter job i løbet af året, uden at flytte sin tidligere pension med sig
  • Flere arbejdsgivere på samme tid, for eksempel freelancere
  • Indskud på private pensioner i banken ved siden af sin arbejdsgiver-pension

Læs også: Jyske Bank ser potentiale i 'historisk' billig aktie: 'Rabatten er urimelig stor

Læs også: Kendt tech-investor er oppe 14 pct. i år – disse aktier satser han på

Denne artikel er skrevet af Euroinvestor.