I takt med at bidende kulde den seneste uge har gjort det nødvendigt for danskerne at tænde for varmen, er elpriserne kravlet op dag for dag.

Siden onsdag, hvor den rene kWh-pris lå helt nede på 19,8 øre i gennemsnit, er elprisen steget hver eneste dag.

Søndag ramte prisen den højeste pris i over en måned med 1,56 kroner pr. kWh, og mandag tager prisen så endnu et ryk op til 1,88 kroner pr. kWh i snit.

Det viser data fra Nordpool.

Priserne er uden afgifter og moms.

Lavest er prisen for en kWh fra 00 til 4 natten til mandag.

Højest er prisen mandag mellem 14 og 18, hvor en kWh koster lige i underkanten af 2,50 kroner.

Følgende link er SPONSERET INDHOLD: Se elprisens udvikling her.