Elmålerne arbejdede på højtryk i den første måned af 2026.
Sammenlagt har private kunder i Cerius Radius brugt 16,5 procent mere strøm end samme måned sidste år.
»Frostdagene får elforbruget på villavej til at stige voldsomt. For selvom der fortsat er mange gasfyr, og udrulningen af fjernvarme har fart på, så er der også mange, der skruer op på deres elradiatorer eller har investeret i varmepumper,« siger Cäthe Bay-Smidt, chef i Cerius-Radius, i en pressemeddelelse.
Og det er ikke kun månedsforbuget, der satte rekord i januar.
Hele elleve dage i sidste måned slog den hidtidige dagsrekord for privatkundeforbruget fra 2024.
Ifølge dem er det ikke kun det kolde vejr, der spiller en rolle.
»Vi har rundet en halv million elbiler i Danmark, og de er med til at løfte det samlede forbrug til dette hidtil usete niveau,« fortæller Cäthe Bay-Smidt.
Danmark kæmper lige nu med vildt vejr landet over.
Følg det seneste i B.T.s liveblog her.
