Vrede, onlinekampagner og massive demonstrationer.
El- og gasprisernes himmelflugt har de seneste måneder givet anledning til voksende uro i befolkninger på tværs af Europa.
Lørdag eftermiddag var det gaderne i Tjekkiets hovedstad, Prag, som var tætpakket med 70.000 demonstranter.
De demonstrerede mod EU, NATO og deres egen regering – men højt på dagsordenen var de stigende el- og gaspriser, som truer med at udløse en energikrise i Europa den kommende vinter.
Demonstrationen i Prag var blot den seneste i en række af demonstrationer, som allerede startede i foråret i eksempelvis Spanien, og som de seneste måneder er begyndt at brede sig til lande på tværs af Europa.
Det er de voldsomt stigende energipriser, som især er drevet af sanktioner mod Rusland, demonstranterne retter deres vrede imod.
Derfor er EU begyndt at melde sig ind i diskussionen om, hvordan man kan få priserne ned.
»Man er virkelig, virkelig bekymret for, at folk går på gaden på den her måde. Der er en frygt for, at energipriserne udløser så voldsom uro, at det kan vælte regeringer,« forklarer Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:
»Og så er der en frygt for, at opbakningen til at hjælpe Ukraine med sanktioner mod Rusland simpelthen forsvinder i de europæiske befolkninger. Så de her demonstrationer er der ingen, der har lyst til at se.«
Meget tyder dog på, at der kun vil komme flere demonstrationer, i takt med at husstande i både Danmark og resten af Europa får sværere og sværere ved at betale skyhøje el- og gasregninger.
Eller, som Torbjorn Soltvedt, chefanalytiker ved Verisk Maplecroft, udtalte i weekenden til Reuters:
»Over vinteren vil det ikke komme som nogen overraskelse, hvis nogle af de udviklede lande i Europa vil begynde at se mere seriøse former for civil uro.«
For Vladimir Putin er hele formålet med at skrue ned for gasforsyningen til Europa – hvilket gang på gang har fået el- og gaspriserne til at eksplodere – at skabe splid og frygt, mener Marlene Wind:
»Putin sidder og gnider sig i hænderne. Hver gang, nogen går på gaden over det her, så er Putin glad. Det er hele taktikken.«
Det er derfor, de voldsomt stigende energipriser er blevet et emne for EU, vurderer hun.
I udgangspunktet er det nemlig nationalstaterne, der skal håndtere problemerne, hvilket også er blevet forsøgt med hjælpepakker, som det eksempelvis er set i Danmark med varmehjælp.
Men nu er situationen blevet så alvorlig, at EU skrider ind.
I et tweet mandag lød det fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, at man vil indføre prisloft på russisk gas, nedbringe elforbruget i EU, hjælpe sårbare husstande med hjælpepakker og hjælpe nødlidende energivirksomheder.
»Nu går Ursula von der Leyen ind i det her – blandt andet for at undgå, at der kommer en vrede mod EU, som vi eksempelvis så under coronakrisen,« siger Marlene Wind.
Spørgsmålet er så: Er EU egentlig i stand til at hjælpe europæerne med størrelsen på deres el- og gasregninger?
»Man kan jo gå ind med massiv økonomisk støtte og lægge låg på priserne. Så jo: Der er generelt enighed om, blandt økonomer, at man kan gøre meget. Det så vi under coronakrisen også,« siger Marlene Wind:
»Men det kan man ikke gøre til evig tid. Man kan måske holde hånden under europæerne i et år. Men fortsætter det her i flere år, så bliver jeg bekymret. Det er lidt der, vi står nu.«
