Priserne på el og gas stiger og stiger og sætter i disse dage rekorder.
Det kan udløse så voldsomme ekstraregninger til danskerne den kommende vinter, at flere eksperter og analytikere nu åbent taler om, at vi har kurs mod en energikrise.
Ifølge beregninger fra Danske Bank står en familie med varmepumpe og et forbrug på 10.000 kWh i runde tal til en regning på 60.000 kroner om året i i stedet for 20.000, hvis de høje energipriser bider sig fast.
Gaskunder står til en vinter, hvor halvåret koster 40.000 kroner i stedet for 22.000 kroner sidste vinter og 10.000 kroner vinteren før.
Og en almindelig familie med et årligt forbrug på 4.000 kWh står til en regning, der stiger fra knap 10.000 kroner om året til knap 30.000. Voldsomme tal.
Der er dog to ting, der kan få alle de her priser til at falde kraftigt igen og få alt tilbage til det normale. Dem ser vi nærmere på her – og på, hvor sandsynlige de er.
Scenarie 1: Ruslands invasion af Ukraine stopper, og Rusland åbner fuldt ud for gasleverancerne til Europa
»Så vil vi meget hurtigt komme ned på et normalt prisniveau på el og gas igen. Prismæssigt og energimæssigt ville det være det bedste, der kunne ske. Faktisk vil man risikere at stå med for meget gas, fordi man har gjort en stor indsats for at skaffe flydende gas til Europa fra andre steder end Rusland,« forklarer Kristian Rune Poulsen, energianalytiker ved Green Power Denmark:
»Det er svært at skrue ned for gasproduktionen, når den først er i gang. Der har været eksempler på, at russerne har måttet brænde deres gas af for at komme af med den, fordi de ikke ville eksportere den. Derfor vil det også give nogle voldsomme udsving i prisen, hvis der blev skruet op for den russiske gas.«
»Skete det her, er forudsætningerne for, at energimarkederne kan normalisere sig på et 2019/2020-niveau, bestemt til stede.«
Spørgsmålet er så: Er det realistisk?
Det har vi bedt Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, vurdere.
»Det er meget usandsynligt. Der er en risiko for, at nogle lande i Sydeuropa vil frakoble energiområdet fra de sanktioner, der er imod Rusland, fordi det gør ondt på de lande.«
»Russerne vil også gerne genetablere gasleverancerne. Men i Danmark er vi meget hårde på sanktionerne, og der er ikke noget, der tyder på, at vi vil frakoble de sanktioner.«
Scenarie 2: Manglen på vind og nedbør løser sig, og vi går ind i en tid med masser af blæst og regn i Europa
»I Nordnorge er strømmen nærmest gratis lige nu, fordi de har så meget vand, at de ikke kan komme af med det. Sker det samme i Sydnorge, vil nordmændene prøve at sælge så meget som muligt til danskerne, og det vil få elpriserne til at falde i Danmark,« forklarer Kristian Rune Poulsen, energianalytiker ved Green Power Denmark:
»Hvis det blæser meget i Danmark, vil vi få masser af billig energi til rådighed, og det vil få priserne til at falde. I weekenden kunne man eksempelvis se, at der kom en lille smule vind, som søndag gav nogle relativt lave priser midt på dagen, hvor solen også bidrog med billig elproduktion. Når det blæser meget i Danmark, har vi perioder, hvor strømmen nærmest er gratis, men det varer ikke ved, for det blæser ikke hele tiden.«
»Det vil give et stort indhug i prisen, hvis der i perioder er meget vind, men det er svært at give et præcist tal på, hvor meget det vil få prisen til at falde. Det afhænger nemlig også af, hvor meget det blæser i landene omkring os, og om der vil være en forretning i at eksportere strømmen til dem,« siger Kristian Rune Poulsen.
Hos DMI har man endnu ikke nogen prognoser for, hvor meget det kommer til at blæse i løbet af efteråret og vinteren, forklarer metrolog Mette Zhang.
»Om efteråret bliver det generelt mere blæsende, derfor burde der komme noget mere vindstrøm, men hvor meget det kommer til at regne i de norske fjelde, ved jeg ikke. Falder det som sne, er det først til næste forår, hvor det smelter, at det giver vandstrøm,« forklarer hun.
