Inflationen er stadig alt for høj og varer for længe. Derfor fortsætter Den Europæiske Centralbank (ECB) med at sætte renten op, indtil der er styr på inflationen.
Det var det klare budskab fra ECBs magtfulde præsident, Christine Lagarde, da hun torsdag eftermiddag på et pressemøde forklarede, hvorfor hun har sat renten op med 0,5 procentpoint til 3,0 procent.
Men – for der var et men – selvom ECB er fast besluttet på at banke inflationen ned til målsætningen på to procent, spillede hun et nyt kort på bordet.
I kølvandet på to bankkrak i USA hen over weekenden og voldsom finansiel uro forårsaget af den nødlidende schweiziske storbank Credit Suisse betonede Christine Lagarde, at ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt, for at sikre både prisstabilitet og – som det nye problembarn i klassen – finansiel stabilitet.
»ECB er i gang med den meget svære balancekunst at dæmpe økonomien lige nok til at få inflationen ned på to procent, hverken mere eller mindre. Hver rentebeslutning er en afvejning af risikoen ved at hæve mod risikoen ved at lade være, og problemerne i den finansielle sektor er et lod i vægtskålen, fordi der nu er en mere synlig risiko ved højere renter,« lyder analysen fra cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
Han tilføjer:
»Selvom det (den finansielle uro, red.) altså ikke har ændret ved beslutningen i dag, kan det godt tippe balancen i ECBs styrelsesråd til møder i den kommende tid og betyde mindre og færre renteforhøjelser, end der ellers ville have været.«
En af de måder, rentestigninger dæmper økonomien og dermed inflationen på, er ved at gøre det dyrere og sværere at låne penge.
Frygten er imidlertid, at det pludselig kan gå for stærkt med den effekt, hvis rentestigningerne bliver så store, at det for alvor udløser mistillid og uro i den finansielle sektor.
Den finansielle uro og investorernes frygt for, at renteforhøjelser kan knække halsen på dele af banksektoren, har ikke gjort det lettere at forudsige renterne de seneste dage, lyder det fra Las Olsen.
»Vores forventning er, at der kommer flere renteforhøjelser, men alt afhænger af nøgletal og markedsudvikling,« siger han.
Lige nu forventer Danske Bank, at renten topper på omkring fire procent i løbet af i år.
»Det vil gøre det dyrere for de boligejere, der har flekslån. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den lange rente – altså renten på de 30-årige fastforrentede realkreditlån – stiger. For markedet har luret, at ECB på den korte bane vil sætte renten op for at få styr på inflationebn. Men det betyder så også, at ECB på lidt længere vil sætte renten ned igen, og det afspejler sig i de lange renter, som ligger stabilt oven på dagens renteudmedling fra ECB,« siger Las Olsen.
ECB og Christine Lagarde forventer, at inflationen i euroområdet lander på 5,3 procent i 2023, 2,9 procent i 2024 og 2,1 procent i 2025 – altså over målsætningen på to procent i en rum tid endnu.
