De danske forbrugere har måttet stå model til lidt af hvert de seneste år.
Det er blevet markant dyrere at være dansker, og alt lige fra dagligvarer til energi er steget mærkbart i pris.
Mandag landede så endnu en nyhed om en prisstigning, som kan mærkes.
Prisen på at rejse med tog stiger med forskellige satser på forskellige strækninger rundt omkring i landet.
Af den grund bør politikerne overveje at gøre det dyrere at være bilist, mener en ekspert. Af hensyn til klimaet. For færre vil i fremtiden måske køre med DSB-toge, når priserne stiger.
For togrejser over Storebælt kommer prisen på enkeltbilletter til at stige med 7,7 procent fra 2024, oplyser DSB, og konkret betyder det, at standardprisen på en enkeltbillet mellem København og Aarhus kommer til at stige fra de nuværende 419 kroner til 469 kroner.
Det har fået adskillige partier fra flere sider på Christiansborg til at kræve transportminister Thomas Danielsen i samråd.
Man kalder prisstigningerne for både 'vanvittige' og groteske'.
Trafikforsker og professor hos DTU, Jeppe Rich, spår over for B.T., at prisstigningerne vil få antallet af rejsende med tog til at falde.
»Størrelsesordenen kommer helt an på, hvad netto-pris-effekten er. Man skal huske på, at også andre transportmidler er steget i pris, eksempelvis er benzin og diesel steget mærkbart den seneste tid,« siger Jeppe Rich til B.T.
Han vurderer umiddelbart, at et fald i passagerer måske kommer til at ligge 'i niveauet to til fem procent'.
Jeppe Rich pointerer, at prisstigningerne på togdrift mest skal ses i det lange perspektiv, men at det kan synes lidt ekstremt, når priserne justeres på en enkelt dag på året fremfor at blive indfaset gradvist.
Derfor skal den seneste runde af prisstigninger ikke ses som værende ekstraordinært høj, mener han.
»Der er reelt bare tale om en slags dyrtidsregulering af prisen. Lønninger er steget, og prisen på brændstof er steget. På den måde følger prisstigningerne egentlig bare en inflationstakst, så det behøver man ikke fare i flint over,« forklarer han.
Jeppe Rich har også lagt mærke til, at busselskaber sælger rejser på eksempelvis strækningen mellem Aarhus og København til helt andre priser. Også med kort varsel.
Han mener, at der kan være to overordnede grunde til, at det kan lade sig gøre.
»Den ene kan være, at DSB's drift ikke er trimmet nok. Den formodning kunne man godt have. Den anden er, at busdriften på de strækninger er meget mere konkurrenceudsat,« siger Jeppe Rich.
»Desuden kan busselskaberne prævist udvælge de gode ruter, og da der er flere busselskaber, der konkurrerer på markedet, presser det prisen nedad. Det er et hyper kompetitivt marked på de centrale strækninger, hvor man kan forstå, at de stadig laver overskud. Ellers ville det ikke fortsætte,« forklarer han.
Men når antallet af danskere, som benytter den kollektive transport forventeligt vil falde i takt med prisstigninger, vil det isoleret set være et skridt i den forkerte retning.
I hvert fald hvis man ser det i forhold til det ønske, som den nuværende SVM-regering er kommet med i sit regeringsgrundlag fra slutningen af 2022.
»Regeringen ønsker at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030,« skriver man således.
Hvad ville være den bedste løsning for Danmark i forhold til den kollektive transport og klimaet?
»Man er nok nødt til at erkende i et eller andet omfang, at hvis man vil noget i forhold til klimaet og nedbringe vores udledning af CO2, så skal man også kigge på de CO2-relaterede afgifter på benzin og diesel. Det vil være den simpleste måde at gøre det på,« forklarer Jeppe Rich.
»Det vil også hjælpe den grønne omstilling i forhold til overgangen til elbiler, hvis man tænker, at man halter lidt efter i forhold til klimamålsætningen i transportsektoren. Det vil der være god ræson i,« tilføjer han.
Men er løsningen på stigende priser i toget virkelig, at andre alternativer skal gøres endnu dyrere?
»Igen, hvis man har en ambition om CO2-reduktioner, og prisbalancen mellem kollektiv og biler forrykkes til fordel for bilerne, så kan der være grund til at gøre noget på bilsiden,« siger Jeppe Rich.
»Man kommer i hvert fald ikke til at nå 2030-målsætningen ved at den kollektive trafik bliver relativt dyrere,« forklarer han.
Jeppe Rich understreger imidlertid, at det samfundsøkonomisk ville være et meget kompliceret regnestykke, hvis man i stedet valgte at gøre den kollektive transport markant billigere end nu.
Og ikke nødvendigvis for det bedre, for det vil have andre effekter, peger han på.
»Der har været lavet beregninger på det, og de viser, at en markant prisnedsættelse egentlig ikke er nogen specielt god idé set med samfundsøkonomiske briller,« siger Jeppe Rich.
»Der vil være et stort provenutab, og samtidig vil der stadig være rigtig mange, der vil vælge bilen. Selv om den kollektive trafik i realiteten var gratis, ville mange mennesker fortsat vægte tiden og derfor stadig vælge bilen,« forklarer han.
Derudover vil man skabe nogle andre, meget komplicerede problemstillinger omkring kapaciteten i den offentlige trafik. Eksempelvis vil den nuværende kapacitet i København slet ikke være stor nok, pointerer Jeppe Rich.
»Det er konsekvenser, som er uoverskuelige og meget svære at regne på,« siger Jeppe Rich.
Kan du forstå, hvis man som forbruger vil stejle over, at løsningen åbenbart er, at man skal betale endnu mere?
»Jo, det kan jeg godt forstå. Men vi har efterhånden et velfungerende elbilsnetværk, så hvis man står overfor at skulle købe ind i det, så er der i hvert fald muligheder for at køre grønt,« siger Jeppe Rich.
»Hvis ikke, så vil man blive ramt, men vi må samtidig nok se i øjnene, at vi alle sammen har en forpligtelse i forhold til, at vi skal nå 2030-målene, og at det vil kræve en indsats,« konstaterer han.
