Om få dage kan danskerne finde ud af, om de skal have penge tilbage i skat. Og det skal de fleste faktisk.
Sidste år fik fire ud af fem skatteborgere nemlig penge tilbage.
Men det er slet ikke tilfældigt, fortæller Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom ved Sydbank.
En undersøgelse indikerer nemlig, at op mod hver tredje skattebetalende-dansker bevidst sætter 'for høje og forkerte’ beløb i selvangivelsen for at få penge retur.
»Folk tænker, det værste, der kan ske, er at betale penge tilbage. Det er nærmest blevet en folkesport at rette i tallene på selvangivelsen for at være stensikker på at få penge retur. På den måde er det en slags forsikringspræmie, der skal redde det gode humør,« fortæller Anne Lehmann Erichsen til B.T.
Men ifølge forbrugsøkonomen fra Sydbank er det altså kun for humørets skyld, at man skal ''rette'' i sine oplysninger – og ikke for pengenes.
For finten virker nemlig ikke efter hensigten på alle indkomster.
»Hvis du i gennemsnit tjener under cirka 35.000 kroner om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, men angiver en højere indkomst i forskudsopgørelsen, bliver dit beskæftigelsesfradrag for højt. Så kommer du til at betale for lidt i skat og ender med at få en restskat. For lønmodtagere i denne indkomstgruppe er det altså bedre at sætte indkomsten lidt for lavt, hvis man gerne vil undgå restskat,« fortæller Ann Lehmann Erichsen.
Hun forklarer, at flere danskere kommer til at bruge Skattestyrelsen som en bank.
Og det er altså ikke styrelsens egentlige funktion.
Det er desuden heller ikke den bedste måde at sikre sig en opsparing, mener Ann Lehmann Erichsen.
»Hvis man nu betaler 500 kroner for meget i skat hver evig eneste måned, så kunne man jo i stedet have sat de penge ind på investeringsopsparing, i stedet for at vente hele året på at få det udbetalt på én gang. Og desuden gør inflationen, at man taber en lille bitte smule.«
Danskernes årsopgørelser for 2024 er klar i TastSelv mandag den 24. marts 2025.