Lyt til artiklen

Hvornår er der nogen, der for alvor reagerer og sætter hårdt ind over for de voldsomt stigende forbrugerpriser?

Det spørgsmål dukkede op igen og igen fra læserne i B.T.s liveblog, efter de seneste inflationstal – udviklingen i forbrugerpriserne – mandag viste en ny stigning til 8,2 procent. Den højeste stigning i forbrugerpriserne siden 1983.

En stigning, som betyder, at prisudviklingen i samfundet nu er omkring fire gange så høj som målsætningen.

Det er nemlig sådan, at Den Europæiske Centralbank, som Nationalbanken følger, går efter en inflation på omkring 2 procent.

I juni var inflationen i eurozonen 8,6 procent, og i Danmark var den 8,2 procent.

Prisudviklingen er stukket fuldstændig af fra den erklærede målsætning, som centralbankerne har til opgave at ramme.

I USA har Federal Reserve reageret kraftigt på den høje inflation ved at hæve renten aggressivt, ligesom flere andre banker – eksempelvis i England – har gjort det samme.

Formålet med at hæve renten er meget simpel:

Ved at hæve renten gør man det dyrere at låne penge, og det skal så føre til, at efterspørgslen falder – at forbrugerne køber mindre. Falder efterspørgslen, skal det gerne trække priserne ned.

Men i ECB er renten endnu ikke hævet. Det sker først om ti dage.

Og det har ført til voldsom kritik de seneste måneder.

»Årsagen til, at ECB ikke er kommet i gang endnu, er, at man måske troede, inflationen var midlertidig,« forklarer Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank:

»I bagklogskabens ulidelig klare lys må man jo nok konkludere, at ECB er kommet for sent i gang. Nu er de er nødt til at gøre noget.«

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank, er der ingen tvivl om, at ECB har fejlet ved ikke at sætte ind hurtigere.

»Man kan sagtens kritisere ECB for at have været alt for sløve. Ved at være så langsomme om at komme ud af starthullerne risikerer de at skulle hæve renterne langt mere, end økonomien har godt af,« vurderer Louise Aggerstrøm Hansen:

»De har på mange måder forpasset chancen for at gøre det stille og roligt ved at være så tilbageholdende, og dermed risikerer man også, at økonomien bliver ramt hårdere.«

Lige nu er det faktisk sådan, at der er minusrente i ECB – og derfor også i Nationalbanken.

Minusrente er eksempelvis et værktøj til at stimulere økonomien og skabe øget efterspørgsel – ikke at sænke den, som der er brug for nu.

Derfor står renten til at blive hævet i juli og september, har ECB erklæret.

»Nu må vi se, om ECB går hårdere til værks, end de har annonceret. Det er en rigtig stor opgave, de står med her, og det er rigtig godt, at de nu kommer i gang med hæve renten for at se, om ikke vi kan få bugt med noget af den her inflation,« siger Brian Friis Helmer.

ECBs opgave gøres sværere af, at prisstigningerne har bredt sig som en steppebrand.

I starten var det isoleret til energi og brændstof, men nu har det bredt sig til eksempelvis fødevarer, som steg med historiske 13,6 procent i Danmark i juni.

»Det er bestemt et voldsomt tal, og det er bestemt urovækkende, at vi ser inflationen brede sig til så mange andre områder og med så store stigninger, som vi ser på fødevarer,« siger Brian Friis Helmer:

»Derfor er det også positivt, at ECB nu kommer i gang.«