Lyt til artiklen

Nu gik det ellers lige så godt.

Efter voldsomt stigende boligrenter fra starten af 2022 gik det nedad over sommeren.

Da boligrenterne ramte toppen, lå de i næsten fem procent for et 30-årigt fastforrentet realkreditlån.

Over sommeren begyndte det at nærme sig tre procent. Men så kom vi ind i august.

Her er renterne stille og roligt kravlet op igen, og fredag kom der så »kraftige rentestigninger«, som Arbejdernes Landsbank beskriver det.

Nu er vi tilbage på et niveau, hvor et boliglån til fem procent i rente begynder at være aktuelt igen.

»Vi har nogle helt ekstremt nervøse markeder lige nu. Det er en rutsjebanetur, hvor vi kører op og ned. Værst er den usikkerhed, det her giver ude hos boligejerne og familierne,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Realkredit.

Forskellen på at låne en million kroner til et hus i dag er titusinder af kroner dyrere om året end i starten af 2021, hvor renten hed 0,5 procent.

Og det har markante konsekvenser.

»Dybest set betyder det, at nu går renten op, så nu bliver det dyrere at købe bolig. Det har allerede påvirket markedet med faldende aktivitet og faldende boligpriser. Og vi forventer også, at vi ser ind i et efterår med boligpriser, der går nedad,« siger Mikkel Høegh.

Arbejdernes Landsbank vurderer, at boligmarkedet går ind i en periode, hvor priserne gennemsnitligt vil falde med mellem 5 og 10 procent på landsplan.

Den prognose er Mikkel Høegh enig i.

»Det er i den størrelsesorden. Så vil priserne nok falde mere omkring de større byer, hvor priserne er gået mest op de seneste år,« siger han.

Og hvad er det så, der gør, at vi det ene øjeblik ser faldende renter og så pludselig ser dem stige kraftigt igen?

»Over sommeren faldt renterne, fordi markederne var nervøse for, at vi skulle i dyb recession. Når der er recession, falder renten, fordi så vil centralbankerne sænke renterne for at stimulere økonomien og i hvert fald lade være med at hæve renten, fordi recession vil få efterspørgslen til at falde af sig selv,« forklarer Mikkel Høegh:

»Det, der så skete i sidste uge, var, at der kom nogle nøgletal, som gjorde markedet bekymret for, at inflationen er for høj, og at centralbankerne derfor kommer til at gå mere drastisk til værks med rentestigninger for at dæmpe inflationen. Og så ryger renterne op.«

De to udviklinger er billedet på, hvorfor renterne stiger og falder så meget.

»Det er to dagsordener, der kæmpes: recession og inflation. Når inflation ligger forrest, går renterne op. Når recession har magten, så går det ned,« siger Mikkel Høegh.

Hvad kan vi så forvente os af den kommende tid?

»I virkeligheden tror vi, at vi er nogenlunde der, hvor vi skal være. Vi skal være der, hvor vi har en boligrente omkring fire procent. Men vi vil nok opleve, at det ligger og svinger lidt over og lidt under det niveau, fordi vi har ekstremt nervøse markeder.«