Efter flere år med lave renter og sågar negative renter går det nu hastigt den anden vej. Renterne stiger markant.

Og det har betydning for langt de fleste danskere. Enten kan det ende med at blive en dyr fornøjelse. Eller også kan det ende som en økonomisk gevinst.

»Siden juleaften er renterne steget relativt kraftigt. Vi er inde i en helt vild periode med inflation, og det har fået centralbankerne til at reagere på en måde, så renterne er steget mere, end vi har været vant til i en del år,« forklarer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

I det følgende ser vi nærmere på, hvad de stigende renter betyder for din økonomi. Der er både positive og negative konsekvenser.

Vi har allieret os med tre førende eksperter, der gennemgår de gode og dårlige nyheder, stigende renter medfører.

Negative renter på indlån – slipper du?

Et stort debatemne de seneste år har været, at bankerne har opkrævet negative renter for at have dine penge stående i banken. Omkring 40 procent af danskerne betaler i dag negative renter i banken.

Lige nu er det typisk 0,6 procent i rente på alt over 100.000 kroner. Bliver du forrentet af 100.000 kroner, betaler du 600 kroner om året i negative renter, og har du 200.000 kroner over grænsen, er det 1.200 kroner om året.

Men de stigende renter kan betyde, at det er slut med at betale negative renter.

»Jeg tror, der er et stykke vej endnu. Det bliver i små nøk, så det går fra -0,6 procent til -0,3 procent for eksempel og så videre op til nul,« vurderer Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk:

»Hvis Den Europæiske Centralbank hæver renten, hæver Nationalbanken også typisk renten. Så jeg tror godt, at vi kan ende i en situation, hvor de her stigende renter løser problemet, og at de negative indlånsrenter forsvinder igen.«

Boligejerne: Først de dårlige nyheder

»Overordnet er det negativt for boligejerne, at renterne stiger. Dem, der har flekslån, vil opleve, at hvis de inden for en overskuelig fremtid skal have fastsat en ny rente, så bliver det til en højere rente end sidst og dermed stiger den månedlige udgift,« forklarer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Et godt eksempel var mandag på Realkredit Danmarks renteauktion.

Her steg renterne på F1, F3 og F5 markant. F1 ramte højeste niveau siden 2017, mens F3 og F5 ramte de højeste renteniveauer siden 2014.

Også de fastforrentede lån er nu omkring to procent i rente. Det er spring i forhold til for bare halvandet år siden, hvor samme lån kostede omkring 0,5 procent i rente.

»Det bliver dyrere at låne penge, og det betyder, at det bliver dyrere at have gæld. Det er den meget konkrete konsekvens,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker for Danske Bank:

»Men vi holder selvfølgelig øje med, om det kommer til at betyde noget for boligmarkedet som sådan. For hvis det bliver dyrere at låne penge, så kan huskøberne låne mindre, og det kan komme til at lægge en dæmper på prisudviklingen på boligmarkedet.«

Også Søren Kristensen peger på, at de stigende renter kan få konsekvenser for boligejere, som ikke står over for at omlægge lån.

»Det kan virkelig ende med at påvirke priserne markant, hvis køberne får svært ved at låne. Priserne vil ikke stige så hurtigt, og især omkring de store byer kan det ramme hårdt. Det betyder, at friværdierne ikke længere vokser i samme tempo, og nogle steder kan de endda skrumpe.«

Boligejerne: Den potentielt gode nyhed

»Når renterne stiger, opstår muligheden for eksempelvis at konvertere op til en højere rente og nedbringe sin restgæld,« siger Louise Aggerstrøm Hansen:

»Hvis du har et fastforrentet lån til 0,5 procent eller en procent i rente, kan du skære en rimelig markant del af gælden ved at lægge om til en højere rente på to procent. Det er klart noget, man skal overveje.«

Søren Kristensen fra Sydbank har set nærmere på mulighederne for at konvertere op og har udarbejdet et par regnestykker, der viser markante resultater.

Hvis du skylder to millioner kroner og for et år siden lagde om til 0,5 procent i rente, kan du skære knap 213.000 kroner af din restgæld ved at lægge om til to procent i rente.

Hvis du lagde om til en procent i rente for et år siden og skylder to millioner kroner, kan du barbere op til 131.000 kroner af restgælden ved at lægge om til to procent.

»Man skal selvfølgelig gøre det med den forventning, at renten falder igen, for din ydelse stiger, og efter mellem 11 og 14 år er din gevinst ædt op af den højere rente. Men hvis du kan lægge om til en lavere rente før den tidsperiode, har du opnået en gevinst,« siger Søren Kristensen:

»Jeg synes klart, man skal overveje det.«