Du bruger én måned om året på dine e-mails, viser en undersøgelse. Men hvis du føler, at mailen har taget magten, så er der simple trick, som kan nedsætte sit forbrug.
Du bruger én måned om året på dine e-mails, viser en undersøgelse. Men hvis du føler, at mailen har taget magten, så er der simple trick, som kan nedsætte sit forbrug.

Sociale medier er populære, men e-mails er stadig den største tidsrøver. En ekspert fortæller, hvordan du kan begrænse dit forbrug.

E-mailen er med os overalt, og selv om sociale medier fylder mere og mere i hverdagen, er det elektroniske brev stadig den største teknologiske tidsrøver i vores liv.

En ny undersøgelse som YouGov har lavet for Adobe blandt 1020 danskere, viser, at vi dagligt bruger 2,3 timer på arbejdsmails og 1,2 timer på private e-mails.

Alt i alt svarer det til, at vi bruger 808 timer om året - lidt over én kalendermåned - på at skrive og besvare e-mails. Og det overrasker ikke Søren Schultz Hansen, som er ekstern lektor i digital kommunikation på CBS og forfatter til flere bøger om de såkaldte digitale indfødte.

»Jeg er ikke overrasket. Faktisk vil jeg påstå, at det er lavt sat,« siger han.

Ham vender vil tilbage til.

Medical students with pad and laptops in auditorium

Først skal vi dykke længere ned i Adobes undersøgelse. Den afslører nemlig, at hver femte har tjekket e-mail under en fysisk samtale med anden person, hver tiende, mens de kørte i bil, og hele fire ud af ti har åbnet indbakken, mens de var på toilettet.

Et tilsvarende antal sender e-mails i weekenden, mens hver anden siger, at de ind imellem tjekker e-mails, når de holder ferie.

Så mailer vi danskere bare ubekymret løs i ét væk?

Nej. Faktisk viser undersøgelsen, at hver fjerde har forsøgt at trække i håndbremsen og tage en decideret kold tyrker.

Endnu flere - hver anden - har forsøgt at være uden e-mail i en uge eller mere.

»Vi er tilsyneladende ved at nå et mætningspunkt, hvor vi selv i et vist omfang slår fra,« siger Imran Afzal, der er nordisk marketingchef for Adobe Marketing Cloud.

Og så er vi tilbage ved vores digitale ekspert, Søren Schultz Hansen fra CBS.

Han anerkender, at e-mailen fylder meget, men en 'e-mail detox' er som udgangspunkt ikke den rette løsning, hvis man føler, mailen har taget magten, mener han.

»Vi må ikke glemme, at e-mailen er et fantastisk redskab. Kunsten er at være bevidst om, at e-mail-forbrug - som alt andet - kan tage overhånd, hvis man ikke er bevidst om at lave nogle regler for sig selv.«

US-OBAMA-OUTLINES-POLICY-FOR-OPEN-AND-FREE-INTERNET

Søren Schultz Hansen har selv lavet en simpel regel.

Han må ikke tjekke sin arbejdsmail, når han ikke arbejder. Punktum.

»Det er jo egentlig et banalt benspænd, men det virker for mig. Jeg kan mærke, at jeg har slappet mere af i mit hoved, for eksempel i weekenderne, når jeg har ladet postkassen være.«

Søren Schultz Hansen har et andet råd: Prøv i løbet af en hel dag at tælle efter, hvor mange gange, du tjekker for eksempel e-mail og sociale medier.

Hans gæt: Det gør du mindst otte gange i timen. Hen over en arbejdsdag bliver det altså til godt 60 tjek. Når du kommer hjem, går du måske lidt ned i gear. Men over 100 tjek om dagen er ikke urealistisk.

Nå du kender dit konkrete tjek-mønster, kan du bagefter opstille konkrete regler, for eksempel at halvere antallet af besøg i postkassen i løbet af en dag.

Søren Schultz Hansen har dog også en opfordring til vores arbejdsgivere: Gør det krystalklart, hvilken reaktion der forventes af medarbejderne på e-mails, de modtager.

»Hvis der ikke er regler på området, vil de fleste af os regne med, at alt haster. Men for eksempel kunne chefen jo melde ud, at det forventes, at man tager telefonen, hvis den ringer, men at man kun behøver at læse SMS'er, ikke besvare dem, og at man hverken behøver at læse eller besvare e-mails, når man er hjemme.

/ritzau/FOKUS

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.