At skruelågene på mælkekartonerne er blevet fastgjorte, har fået mange danskere til at reagere.
Men der er flere små lignende forandringer på vej i danskernes dagligdag, når det kommer til opbevaring af fødevarer og drikke.
Det fremgår af EU-dikterede tiltag, som B.T. her vil fortælle om.
Helt konkret vil også samtlige sodavandsflasker snarest få lignende fastgjorte skruelåg, da de er underlagt samme såkaldte 'Engangsplastdirektiv', der har en indbygget deadline pr. 3. juli næste år.
Bryggeriforeningen bekræfter over for B.T., at »både læskedrik- og kildevandbranchen går løbende ud med fastgjorte låg i det nye år« uden at ville komme med mere konkrete oplysninger om tidsrammerne.
Det sker, fordi engangsplastik er den absolut værste syndere i forhold til forureningen af verdenshavene – brug og smid væk-materialet udgør omkring 50 procent af den samlede andel, lyder det i tal fra Miljøministeriet.
'Engangsplastdirektivet' er specifik lovgning rettet herimod.
På samme måde er en såkaldt emballageforordning på vej, uden at indholdet endnu er helt på plads.
Men det er et faktum, at det kommer til at pille ved mange aspekter af den måde føde- og drikkevarer er pakket ind på.
»Vi kommer til at vænne os til nye materialer, nye design og nye systemer,« siger Louise Lerche-Gredal, direktør for miljøorganisationen Plastik Change, der arbejder for at bekæmpe plastikforurening:
»De er også et stort genbrugsmål, så det kan også være, at noget skal vaskes og bruges igen.«
Ifølge Louise Lerche-Gredal lægger emballageforordning også op til, at vi i fremtiden på fastfoodrestauranter skal spise mad på tallerkener, der kan genbruges igen og igen, i stedet for at blive serveret i den emballage, der bare smides ud i dag.
Det ligner også et farvel til mange små net og plastposer til frugt og grønt. Og til de små flasker med creme og shampoo på hoteller.
Og der er lagt op til begrænsninger på, hvor meget fyld som eksempelvis bobleplast, der må være i forsendelser.
»Det bliver helt sikkert helt anderledes, men det betyder ikke, at det bliver mere besværligt at være dansker eller EU-borger. Og vi kan altså ikke tale om den grønne omstilling uden at tale om, at det også indebærer forandring,« understreger Louise Lerche-Gredal fra Plastic Change.
Hun har også selv bøvlet en smule med de nye fastgjorte låg på mælkekartonerne og har bemærket den debat og kritik, der er opstået på sociale medier.
»Men det er egentlig meget forventeligt. Jeg er også forbruger, og jeg synes også, at jeg lige skal vænne mig til, at lågene nu sidder fast,« siger Louise Lerche-Gredal:
»Men set i lyset af det problem, jeg ved, at jeg jeg løser med det, synes jeg, at det er et meget lille offer at bringe for at være med til at beskytte vores havmiljø.«
Direktøren for Plastic Change erkender, at de nye tiltag desværre ikke fjerner de store mængder af plastik, der allerede findes i verdenshavene.
»Det kommer man aldrig til at rydde op. Det kommer bare til at ligge der på bunden af meget dybe havmiljøer og blive til mikroplast, men vi vil gerne undgå at det bliver værre,« siger Louise Lerche-Gredal:
»Og andre regioner i verden, der er mindre koordinerede end EU, kigger mod os og beder os om at være meget ambitiøse i vores lovgivning, så på den led kan vi også være med til at trække andre regioner med.«
